Warner Bros. har lanceret en ny plakat til “Sherlock Holmes”, der er instrueret af Guy Ritchie og har Robert Downey Jr. og Jude Law i hovedrollerne. Plakaten kan ses i filmens plakatgalleri.

I “Sherlock Holmes” bliver Holmes (Downey Jr.) og hans rolige partner Watson (Law) stillet overfor nogle store udfordringer. Holmes skal kæmpe som aldrig før for at fange en ny fjende og for at opklare et dødbringende plot, som kan ødelægge hele landet.

Vi møder også Irene Adler (Rachel McAdams) – den eneste kvinde, der nogensinde har overvundet Holmes og som har fastholdt et stormfuldt forhold til detektiven.

“Sherlock Holmes” sættes under lup i danske biografer 25. december.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 Lady Arwen 15 år siden

Uhh glæder mig så meget til den her film!!
Doctor Who <3
Gravatar

#2 Bobby Singer 15 år siden

Selvom Robert Downey Jr. er med, så er det her altså ikke en film, jeg ser specielt meget frem til. Det er desuden ikke en særlig køn plakat.
Idjit
Gravatar

#3 SevenOfNine 15 år siden

Det skal nok blive godt.
Gravatar

#4 wimmie 15 år siden

Jeg glæder mig også; Robert Downey Jr, Lude Law, Rachel McAdams, Guy Ritchie - hvad er der ikke at glæde sig til :D
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#5 Nicki52 15 år siden

Jeg var meget skeptisk i starten, da jeg læste overskriften "Sherlock Holmes som actionfilm". Men den ser faktisk god ud. Bare hele filmen er sådan, ikke bare traileren.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#6 kristian 15 år siden

Hæslig plakat. Downey Jr. som Shannen Doherty, haha
Gravatar

#7 Lady Arwen 15 år siden

Hmm plakaten er ok efter min mening, men den er mere heldig for Jude Law end Downey jr. han ser som @kristian siger ser han lidt øhm "underlig" ud :D

Mmhh glæder mig til en lækker Watson (er det ikke første gang, han er lækker?)
Doctor Who <3
Gravatar

#8 Nicki52 15 år siden

Lady Arwen (7) skrev:

Mmhh glæder mig til en lækker Watson (er det ikke første gang, han er lækker?)

Han plejer at være en lille tyk mand, men jeg syntes ikke Jude Law ligner en krigslæge som har været i Afghanistan.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#9 ducktorwho 15 år siden

Nicki52 (8) skrev:
Han plejer at være en lille tyk mand, men jeg syntes ikke Jude Law ligner en krigslæge som har været i Afghanistan.



Det gør han så ikke, nej. Watson og Holmes er begge sporty unge mænd i 30'erne, da de mødes for første gang, og Watson bliver ikke fed eller dum på noget tidspunkt. Han er læge... Videnskabsmand. Så når vi taler om kanonisk Holmes, så er han absolut hverken fed eller dum.

De der Rathbone film og andre udgaver, hvor han er en fed dum klovn, er helt til grin og skal absolut undgåes for enhver pris, hvis man vil se kvalitet. Der er masser af humor i de rigtige historier og karakterer, uden at man behøver illustrere nogen af dem som fjolser.


Og så til emnet...


Den plakat er godt nok grim, men det var vel hvad man kunne forvente af denne film. Den har jo absolut intet med Holmes at gøre. Det eneste den har tilfælles med Conan Doyle's geniale påfund er navnet og at han åbenbart er detektiv, selvom han mere ligner en indiana jones fætter i markedsføringsmaterialet.

Steven Moffatt's "Sherlock" er nok hvad man istedet skulle bruge sine DVD penge på, hvis man vil se noget moderne Holmes.
Gravatar

#10 wimmie 15 år siden

#9

Ved ikke hvor meget du har fulgt med i nyhederne omkring denne film, men det er nævnt flere gange at:

"Den nye "Sherlock Holmes" baseres delvist på Sir Arthur Conan Doyles klassiske historier, men også på Lionel Wigrams tegneserie "Sherlock Holmes", der gør Holmes til en mere eventyrlysten karakter. "

Så nej, det er ikke meningen at han skal være som Doyles klassiske Sherlock Holmes...

Men ja, plakaten er lidt uheldig hvad Robert Downey Jr. angår - han ser ret feminin ud... det er dog bedre på karakterplakaterne :)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”

Skriv ny kommentar: