Lionsgate har udsendt endnu en plakat til “Kick-Ass”, filmatiseringen af den ultravoldelige tegneserie af samme navn, som rammer danske biografer 15. april.
Plakaten kan ses i det efterhånden omfangsrige plakatgalleri her.
“Kick-Ass” omhandler den unge high school-nørd Dave Lizewski, der forsøger sig som superhelt under navnet Kick-Ass, selvom han ingen særlige kræfter eller atletiske evner har.
Situationen ændrer sig dog, da han render ind i en gruppe virkelige skurke med ligeså virkelige våben. Hans handlinger bliver inspirationen til en helt subkultur af superheltekopier, og han slår sig derefter sammen med en gruppe brogede selvtægtspersoner.
På rollelisten finder man bl.a. Nicolas Cage, Aaron Johnson, Lyndsy Fonseca, Mark Strong og Christopher Mintz-Plasse.
Se også: Ny “Kick-Ass”-trailer klar.