Disney har udsendt en ny plakat til “Tron Legacy”, den kommende efterfølger til det klassiske sci-fi-eventyr fra 1982 med Jeff Bridges i hovedrolle, “Tron”.

Plakaten kan ses i filmens galleri.

På rollelisten til “Tron Legacy” finder man bl.a. Garrett Hedlund, Olivia Wilde og Michael Sheen. Jeff Bridges er ligeledes tilbage i rollen som Kevin Flynn – ligesom Bruce Boxleitner også vender tilbage.

I “Tron Legacy” drager Kevin Flynns computerkyndige søn Sam ind i den virtuelle verden af programmer og gladiatorspil, hvor hans far har opholdt sig gennem de sidste 25 år, for at opklare farens forsvinden.

I dette visuelt overdådige cyberunivers, der gennem årene er blevet betydeligt mere avanceret og farligt, bliver far og søn kastet ud på en livsfarlig rejse.

Filmen udsendes i amerikanske 3D-biografer og IMAX-biografer 17. december.

Se også: Comic Con-trailer til “Tron: Legacy”.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: