Mangt et øjenbryn blev hævet, da MGM kunne annoncere, at de havde planer om at genindspille Paul Verhoevens cyberpunk-klassiker “RoboCop”, og i sidste uge blev det tilmed rapporteret, at “The Fountain”-instruktøren Darren Aronofsky angiveligt skulle være blandt kandidaterne til at instruere filmen om den lovhåndhævende cyborgenhed. Nu er der i mellemtiden kommet nye oplysninger om projektet…
MGM og Phoenix Pictures er officielt i de afsluttende forhandlinger om at få Aronofsky bag kameraet på filmen – som slet ikke bliver et remake, men derimod en fortsættelse til de originale film.
Filmselskabet kan ved samme lejlighed løfte lidt af sløret for, hvad grundpræmissen i den nye efterfølger vil være: Filmen udspiller sig i Los Angeles 20 år efter, at der er blevet lukket ned for det engang banebrydende RoboCop-program, hvor byen beslutter at indføre lovhåndhævningsprogrammet på ny.
Den nye “RoboCop”-film vil være klar i biograferne i 2010.
#21 filmz-DocDoom 16 år siden
#22 Bobby Singer 16 år siden
#23 Patriarch 16 år siden
#24 filmz-DocDoom 16 år siden
#25 filmkorn.dk 16 år siden
Men, hvorfor fanden lader de dog ikke Verhoeven lave toeren? Han ville jo gerne lave genindspilningen af etteren.