Tolkien-fansite har offentliggjort nye oplysninger om Amazons kommende “Ringenes Herre”-serie.

Amazon begynder ifølge planen optagelserne på den kommende “Ringenes Herre”-serie på New Zealand senere på måneden.

Læs også: Amazon annoncerer 20 skuespillere til “Ringenes herre”-serie

Hidtil har det været yderst sparsomt med oplysninger om seriens handling.

Nu har Tolkien-fansitet TheOneRing.net dog fået fingrene i en officiel synopsis, der kommer handlingen lidt nærmere – om end den stadig er formuleret i grove, overordnede træk, der efterlader en del til fantasien:

“Amazon Studios kommende serie bringer for første gang de heroiske legender fra Midgårds myteomspundne anden alder til live på skærmen. Det episke drama udspiller sig tusindvis af år før begivenhederne i J.R.R. Tolkiens ‘Hobitten’ og ‘Ringenes Herre’, og vil tage seerne tilbage til en æra, hvor stormagter blev skabt, kongeriger vandt hæder og ære og faldt i ruiner, usandsynlige helte blev testede, håbet hang i den tyndeste tråd, og den største skurk, der nogensinde er flydt fra Tolkiens fyldepen, truede med at dække hele verden i mørke,” lyder det bl.a. i den nye synopsis, som kan læses i sin helhed nedenfor.

“Ringenes herre”-serien får premiere på Amazon Prime Video.

 

 

 



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 nwinther 3 år siden

Meget grove træk, må man sige.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman

Skriv ny kommentar: