Sony Pictures har udsendt en ny trailer til action-komedien “22 Jump Street”, der er efterfølgeren til hittet “21 Jump Street” fra 2012, som bringer Channing Tatum
og Jonah Hill tilbage i hovedrollerne.
Se også: Brad Pitt overtalt til cameo i “22 Jump Street” af Jonah Hill
I “22 Jump Street” er Hill og Tatum tilbage som makkerparret Schmidt og Jenko, der denne gang går undercover på et college. Her bliver Jenko godt tilpas på skolens amerikanske fodboldhold, mens Schmidt bliver en del af boheme-kunstscenen, hvilket får dem til at tvivle på deres partnerskab.
“22 Jump Street” instrueres ligesom forgængeren af Phil Lord og Chris Miller. Mens Michael Bacal og Jonah Hill igen har stået for historien, så har Bacal denne gang skrevet manuskriptet i samarbejde med Oren Uziel og Rodney Rothman.
Foruden Hill og Tatum vender også Ice Cube, Rob Riggle og Dave Franco tilbage i filmen, der indtager biograferne den 19. juni.
#1 dbbuu 10 år siden
Ser super underholdende ud, præsis ligesom 1eren.
#2 knekker 10 år siden
#3 Driver 10 år siden