Summit Entertainment har udsendt en ny trailer til action-thrilleren “Snitch”, der har Dwayne Johnson i hovedrollen.
“Snitch” omhandler en far, hvis teenagesøn fejlagtigt bliver anklaget for en narko-forbrydelse og idømt 10 års fængsel. For at få renset sin søns navn indvilger faderen i at sætte sit eget liv på spil ved at gå undercover for narkopolitiet i forsøget på at infiltrere Mexicos narkokarteler.
Udover Johnson som faderen medvirker bl.a. også Susan Sarandon, Jon Bernthal, Barry Pepper, Harold Perrineau, Michael K. Williams og Benjamin Bratt i filmen, der er instrueret af Ric Roman Waugh (“Felon”) og skrevet i samarbejde med Justin Haythe (“The Lone Ranger”).
“Snitch”, der er baseret på virkelige hændelser, forventes at indtage de danske biografer engang i løbet af i år.
#1 Newman 11 år siden
#2 Lavendel 11 år siden