Universal Pictures har udsendt en ny trailer til komedien “Identity Thief”, der har Jason Bateman og Melissa McCarthy i de bærende roller.
Filmen omhandler Diana (McCarthy), en kvinde der lever livet fuldt ud i udkanten af Miami. Hun er en Shopaholic, så derfor gør hun alt i sin magt for at få penge, også hvis dette indebærer at stjæle identiteten fra andre. Sandy (Bateman), hvis identitet bliver stjålet af Diana, har en uge til at finde hende i for at få sit gode navn – og for den sags skyld sine penge – tilbage.
Udover Bateman og McCarthy medvirker bl.a. også Jon Favreau, Amanda Peet, John Cho og Robert Patrick i “Identity Thief”, der er instrueret af Seth Gordon (“De satans chefer”), skrevet af Craig Mazin (“Tømmermænd i Thailand”) og står til at ramme biograferne 7. marts 2013.