Opfølgeren til kultfilmen “Space Jam” er lige rundt om hjørnet, og nu er den nyeste trailer landet.
Originalen så NBA-stjernen Michael Jordan samle et hold Looney Tunes-karakterer i en basketballkamp mod talentstjælende rumvæsner.
I “Space Jam: A New Legacy” følger vi LA Lakers-spilleren LeBron James. Den her gang er det ikke rumvæsner, der skaber problemer, men derimod Don Cheadles A.I., Al G-Rhythm, der har fanget både LeBron og hans søn Dom (Cedric Joe) i en virtuel verden. For at redde Dom må LeBron samle et basketballhold af Looney Tunes-karakterer, der skal spille mod Al G-Rhythms Goon Squad.
Den nye trailer giver os et bedre blik på flere af filmens velkendte og elskede animationskarakterer, og for første gang får vi lov at høre Zendaya som Lola Bunny.
Læs også: “Looney Tunes’ stinkdyr Pepe Le Puh vil ikke længere blive brugt af Warner Bros.”
Filmen instrueres af “Girls Trip”-instruktør Malcolm D. Lee. Den er skrevet af et lang hen ad vejen uprøvet hold forfattere, der inkluderer Juel Taylor (“Creed II”), Keenan Coogler (den kommende “Creed III”), Tony Rettenmaier (“Cabarete”), Terence Nance, Jesse Gordon og Celeste Ballard.
“Space Jam: A New Legacy” får premiere den 15. juli.