DC udvider deres superheltebrand med animationsfilmen “DC League of Super-Pets”, der netop har fået offentliggjort et regulært stjernecast.
I et opslag på Instagram afslører filmens stjerne Dwayne Johnson både et kig på hans egen karakter, Supermans hund Krypto, samt hvilke stjerner, der kommer til at lægge stemmer til resten af superheltekæledyrene i den noget absurde superheltefilm.
Foruden Johnson kan vi glæde os til stemmer fra Diego Luna (“Rogue One: A Star Wars Story”), Kate McKinnon (“SNL”), John Krasinski (“A Quiet Place”), Vanessa Bayer (“Trainwreck”), Natasha Lyonne (“Russian Doll”) og Keanu Reeves (“The Matrix” & “John Wick”-franchisen) samt Kevin Hart (“Jumanji: Welcome to the Jungle”).
Hart, der ofte har spillet sammen med Johnson tidligere, lægger stemme til Batmans hund, Ace The Bat-Hound, mens ingen andre castmedlemmers roller er blevet annonceret. Dog ved vi, at både Wonder Womans kænguru, Jumpa, og Supergirls kat, Streaky the Supercat, er med i filmen.
Jared Stern (“Happy Anniversary”) er både forfatter og instruktør på animationsfilmen, der giver spillefilmsdebut til de dyriske superhelte.
Krypto er ikke den eneste DC-karakter, som Dwayne Johnson skal spille. Han har nemlig også den titulære rolle i “Black Adam”, der får premiere 28. juli næste år.
Læs også: “Pierce Brosnan skal spille Dr. Fate i DC’s ‘Black Adam'”
Vi får dog først “DC League of Super-Pets”, der får premiere den 20. maj 2022.
#1 x-hund 3 år siden
Tidligere var I mit go to film-medie. Men uden anmeldelser, er det et spørgsmål om tid...