I morgen får Susanne Biers drama ”En chance til” verdenspremiere på den internationale filmfestival i Toronto. Og i den forbindelse har Zentropa netop udsendt en dansk trailer til filmen.
Se også: Susanne Biers “Serena” får premiere til oktober
“En chance til” lyder som klassisk Susanne Bier-melodrama. De to kriminalkommissærer og bedste venner, Andreas og Simon, bliver en dag kaldt ud til husspektakel hos Tristan og Sanne, et junkiepar fanget i en ond spiral af vold og stoffer. Det ligner en rutinesag – indtil Andreas finder deres forsømte baby grædende.
2014 ser ud til at blive et travlt år for den danske instruktør, der også har premiere på sin amerikanske film “Serena” til oktober.
“En chance til” får premiere i de danske biografer den 15. januar 2015.