Moviefone er nu klar med traileren til DreamWorks Pictures’ kommende spillefilmsversion af Aardmans prisbelønnede claymation-kortfilm “Wallace & Gromit”, kendt på dansk som “Walter & Trofast”.

I filmen skaber vores to hverdagshelte en indbringende forretning som humane skadedyrsbekæmpere, men snart begynder et stort mystisk grøntsagsraserende væsen at drive rov på byens grøntsagshaver om natten, og det er nu op til Walter og Trofast at redde dagen.

Filmen er instrueret af Nick Park og Steve Box, og på rollelisten over stemmer finder man bl.a. Helena Bonham Carter og Ralph Fiennes. Peter Sallis lægger som altid stemme til Walter.

“Wallace & Gromit: Curse of the Wererabbit” får amerikansk premiere til oktober og rammer de danske biografer første juledag.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 _VeNtUrAx_ 19 år siden

Uha den glæder jeg mig til at se... De gamle W&G episoder var totalt super. Chicken Run er også helt vildt god.. Vil hellere se lidt godt clayanimation/stop motion, end de vildeste CGI effekter. Men nu er jeg jo også lidt old-skool ;o)
- You knew Jesus?
- Knew him? Shit... Nigga owes me twelve bucks.
Gravatar

#2 filmz-overduck 19 år siden

Uha hvor vi glæder os. Fantastisk animation og koncept og en helt anden humor i forhold til de tit ret anstrengende forsøg på at få os til at grine i animationsfilm.

Synes de har ramt lige prik med teksten under billedet...
"The New Batman and Robin?
Hey, just because 'Wallace & Gromit' are made of clay doesn't mean they can't save the day."
"Dick Laurent is dead"

Skriv ny kommentar: