Endnu et tv-spot er blevet frigivet fra Duncan Jones’ computerspil-filmatisering af “Warcraft” med en række nye klip fra det magiske univers.
Se også: Duncan Jones: “Warcraft” er ikke kun for hardcore fans
“Warcraft” handler om det fredelige Azeroth, der trues af en krigerisk invasion. Orkerne flygter fra deres eget nedbrudte hjem, hvorfor de nu vil kolonisere et nyt sted. En portal åbner, der forener de to verdener. To sider mødes med hver deres helt i front – Anduin Lothar fra Alliancen og Durotan hos orkerne.
Hos Alliance er Travis Fimmel i hovedrollen som Anduin Lothar, imens Dominic Cooper spiller Kong Llane Wrynn, Ben Foster er den mystiske Medivh, Ben Schnetzer spiller den unge Khadgar, Ruth Negga er Lady Taria og Paula Patton spiller Garona, der er spilttet imellem Alliance og The Horde.
Horde-delen af castet føres i krig af Toby Kebbell som orkhøvdingen Durotan, mens Robert Kazinsky er Durotans højre hånd, Orgrim. I rollen som Blackhand finder vi Clancy Brown, mens Daniel Wu spiller Gul’Dan.
“Warcraft” får dansk biografpremiere 26. maj 2016.
#11 knekker 8 år siden
En skam at de proppede dette malplaceret musik på traileren, som tydeligvis er rettet imod teenagers.
#12 Wolff 8 år siden
Vil give dig 100% ret i at Blizzard er geniale til det med historier.
Visuelt syntes jeg bare det ligner en tegnefilms udgave af Ringenes Herre. Det ligger selvfølgelig meget godt op af spillets visuelle stil, men det er bare ikke noget der tiltaler mig. Har det lidt svært med at der er skruet så meget op for farvene. Det underminerer, for mig, den evt alvorlige tone filmen prøver at vække. Om det vil virke i spillefilmslængde, vil kun tiden vise.
Duncan Jones har jeg heller ikke de store forhåbninger til.. Indrømmet: Jeg har ikke set Whistle. Men både Moon og Source Code var ikke andet end middelmådige. Min personlige mening selvfølgelig.
Lagt sammen med spil filmatiseringernes trackrecord, så har jeg ikke de store forventninger.
Men er man fan af spillet, så er jeg sikker på man nok skal blive underholdt :)