Så har Warner Bros. Pictures udsendt den nye trailer til den ventede filmudgave af Alan Moore og Dave Gibbons tegneseriefortælling “Watchmen”. Traileren kan findes her.
Filmen udspiller sig i et alternativt 1985, hvor en lov er blevet vedtaget mod kostumeklædte helte, der indtil da ellers har været en del af hverdagens samfund i USA. Da den tidligere forbryderbekæmper Komikeren bliver fundet myrdet, kommer den afdankede, men målfaste maskerede forbryderbekæmper Rorschach på sporet af et komplot om at dræbe og miskreditere alle pensionerede og nutidige superhelte.
Da han slår sig sammen med sin tidligere gruppe af udklædte lovhåndhævere – en samling tilbagetrukne superhelte, hvoraf kun én har deciderede superkræfter – får Rorschach øjnene op for en omfattende sammensværgelse med bånd til deres fælles fortid og katastrofale følger for fremtiden. Deres mission er at vogte over menneskeheden… men hvem vogter over vogterne?
På rollelisten finder man bl.a. Matthew Goode, Malin Akerman, Patrick Wilson, Jackie Earle Haley, Jeffrey Dean Morgan og Billy Crudup.
“Watchmen”, der instrueres af Zack Snyder, er sat til at ramme de danske biografer 6. marts 2009.
#21 filmz-Is 16 år siden
#22 BN 16 år siden
#23 Riqon 16 år siden
#24 filmz-Flaming Homer 16 år siden
#25 filmz-n-andersen 16 år siden
skal så meget ind og se den
#26 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#27 enfilmnørd 16 år siden
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
#28 Kruse 16 år siden
#29 Mercadian 16 år siden
#30 Kviesgaard 16 år siden
Jeg spørger mig selv hvor meget følger de egentlig tegneserien? De trailere (eller anhængere som min lillebror og jeg plejede at kalde dem i sin tid) jeg har set indtil videre ser meget tro ud. Men et er hvad det ser ud til, noget andet er hvad det rent faktisk viser sig at være. Jeg har en lumsk fornemmelse af at de mere filosofiske dele (og måske de mest interessante aspekter i tegneserien) er udeladt til fordel for aktion (og lettjente penge?).
Baggrunden for min mistanke bygger lidt på sammenligningen af 300 i filmversion og som tegneserie. Hvor filmen følger tegneserien meget godt, så er der også ændringer eller skulle jeg måske sige tilføjelser, som pepper filmen op i forhold til tegneserien (efter min personlige mening). Det ændrer dog ikke ved at jeg fandt filmversionen jævnt kedelig (og tegneserien endnu værre, for at det ikke skal være løgn), af den simple grund at filmen i mine øjne mest af alt handlede om aktion og spetakulære effekter, og så kunne historien komme i anden eller tredje række. Havde der dog bare været ligeså meget kød på historien som på skuespillerne, sikke en fortæling vi så kunne have fået serveret.
Når så selv samme instruktør af 300 laver watchmen (eller vogterne, som de i sin tid hed på dansk), kan jeg levende forestille mig at der bliver ændret og redigeret i det oprindelige oplæg, for at tilpasse det til filmformatet, og at der i den proces ryger det, der måske var det mest interessante ved tegneserien. Jeg kunne tage fejl, men jeg har svært ved at se at Hollywood skulle foretage de dristige valg, når det nu er nemmere at springe over hvor gærdet er lavest (og hvor der sikkert også er de fleste penge at hente). Tiden vil vise, om jeg har uret i min pessimistiske indgangsvinkel.