Under begivenheden Halloween Horror Nights ved Universal Studios Hollywood kunne filmselskabet fremvise hele fem nye plakatbannere til deres kommende nye udgave af den klassiske varulvefilmfortælling “The Wolfman” med Benicio Del Toro i hovedrollen. Billeder af de omtalte plakater kan ses hos gysersiden ShockTillYouDrop.com.

Joe Johnston står for instruktionen på den nye filmfortolkning over den behårede, månehylende trussel, mens Rick Baker (“The Frighteners”, “The Ring”) står for makeup-effekterne.

Som i den oprindelige Universal-film fra 1941 med Lon Chaney Jr. vil den nye udgave udspille sig i det viktorianske England. Del Toro spiller en mand, der vender hjem fra Amerika, bliver bidt af en varulv og påbegynder en hårrejsende ny eksistens.

“The Wolfman” har desuden bl.a. Anthony Hopkins og Hugo Weaving på rollelisten og er sat til at få dansk premiere 3. april, 2009.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 rammy 16 år siden

Glæder mig temmelig meget...
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com
Gravatar

#2 Memphiz 16 år siden

Jep me2. Det er en film jeg indtil videre ser frem til :)
Gravatar

#3 Bohemian 16 år siden

Bliver helt sikkert rigtig godt : )
Free in serenity.
Gravatar

#4 Slettet Bruger [1328005863] 16 år siden

Det ser da mega cool ud :)

Skriv ny kommentar: