Filmsiden Actuacine kan fremvise en række nye billeder fra komedien “I Now Pronounce You Chuck and Larry”, hvori Adam Sandler og Kevin James danner par – bogstavelig talt.
I filmen spiller Sandler og James heteroseksuelle brandmænd, der bliver nødt til at optræde som et gift homoseksuelt par for at kunne opnå samleverfordelene i deres afdeling.
På rollelisten medvirker også Steve Buscemi som en embedsmand, der har en stærk mistanke til Chuck og Larry og er besat af at forsøge at afsløre deres planer. Dan Aykroyd spiller chefen på brandstationen, mens Jessica Biel medvirker som “parrets” advokat, som Sandlers karakter falder for.
“I Now Pronounce You Chuck and Larry” er instrueret af Dennis Dugan, mens manuskriptet er udarbejdet af Alexander Payne (“Sideways”) og James Taylor.
Sandler og James’ giftemål kan opleves i amerikanske biorafer fra 29. august.
#1 Lethal Injection 17 år siden
#2 reflec 17 år siden
iflg. imdb så er adam sandler chuck :)
+ den holder ikk