ENewsI.com har fået fat i en håndfuld nye billeder fra LucasFilms kommende animerede stjernekrigsprojekt “Star Wars: The Clone Wars”, der kan opleves i biograferne til august.
“Star Wars: The Clone Wars” udspiller sig på frontlinjerne i en intergalaktisk strid mellem det gode og onde, hvor man følger de berømte figurer Anakin Skywalker, Obi-Wan Kenobi og Padmé Amidala, der får følgeskab af helt nye helte som Anakins padawan-lærling Ahsoka.
Ondsindede magter – ledet af Palpatine, Grev Dooku og General Grievous – har sat sig for at herske over galaksen, og universets skæbne ligger i hænderne på de modige Jedi-riddere. Deres eventyr fører til actionfyldte kampe og forbavsende afsløringer, der finder sted under de berygtede klonkrige i “Star Wars”-sagaen.
“Star Wars: The Clone Wars”, der oprindeligt er udviklet som en ny computeranimeret tv-serie til Cartoon Network, kan opleves i danske biografer 15. august.
#1 Bohemian 16 år siden
#2 thomas040 16 år siden
#3 Ceepa 16 år siden
#4 Daywalker 16 år siden
Vi kender altid slutningen i en prequel, hvilket gør film og serierne enormt kedelige i den forstand. De lever kun på nostalgien af de tidligere film, medmindre de kommer med en god opbygget historie med overraskelser(og det sker sjældent)