Så er der flere detaljer klar om den annoncerede “Justice League”-film, der vil bringe flere af DC Comics’ berømte heltefigurer sammen på det store lærred.

Den stort opsatte film, der skal instrueres af George Miller, vil være tro overfor tegneserierne, der udkom i 1960’erne, om det utrolige heltehold. Alle syv originale medlemmer af Justice League – Batman, Superman, Wonder Woman, Lynet, Grønne Lygte, Martian Manhunter og Aquaman – vil optræde i en skabelseshistorie om forbryderbekæmperorganisationen af superhelte.
Tidligere forlydender kunne ellers have indikeret, at Aquaman muligvis ikke ville være med i produktionen, men nu er det hermed slået fast, at han også vil være en del af supergruppen.

Historien vil dreje sig om den ondskabsfulde forretningsmand Maxwell Lord og involvere cyborgs kaldet OMACs (One-Man Army Corps), som kan overtage mennesker og forvandle dem til dræbermaskiner.

Desuden vil man kunne opleve nogle af de berømte helte i dødelig kamp mod hinanden, hvor der vil være episke slag mellem Superman og Wonder Woman, såvel som mellem Superman og Batman, hvor Manden af Stål må bekymre sig om mere end blot kryptonit.

Filmen omhandler desuden en sikkerhedsanordning udtænkt i hemmelighed af den mere mistroiske Batman, der er det eneste League-medlem uden superkræfter. Det omtalte stykke teknologi, der kan bruges til at finde hver eneste League-medlems svage punkter, falder i de forkerte hænder og bliver årsag til gruppens mulige undergang.

Der er endnu ikke fundet skuespillere til rollerne som de berømte tegneseriehelte. Jessica Biel fik i sidste måned tilbudt rollen som Wonder Woman, men kunne for nylig takke nej til at portrættere den stærke amazonekriger.

Warner Bros. regner med at kunne begynde produktionen på filmen i starten af næste år.



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#11 filmz-Bobojensen 17 år siden

Jamen altså skandale at de ikke kan få hivet pengepungen op og få betalt Bale og Routh, nu hvor de er startet forfra/videre så holder det ikke at man skal til at forholde sig til nogle nye skuespillere i de samme roller, det minder om en soap opera.... De skal virkelig have castet den film godt før jeg gider at tage i biffen og se den...
Gravatar

#12 filmz-Klausen 17 år siden

#11 Efter min mening ville det være den største falliterklæring for især den (snart de) nye Batman film. Endelig har man lavet en batman film med et troværdigt og seriøst plot, som virkelig formår at få den rigtige karakter frem i Batman. Hvis man så klasker en Justice League film, med præcis den samme karakter op - så tror jeg, at det nærmest vil parodiriserer Batman-filmene. Jeg synes Justice League er og skal forblive tegneserie. Hvis man endelig laver en, så håber jeg man i det mindste finder en hel anden til at spille batman og en hel anden dragt. -for at minimerer sammenligningsgrundlaget.
Gravatar

#13 filmz-Kadann 17 år siden

#12 -

Som skrevet tidligere, er hverken Routh eller Bale involveret i filmen, hvilket der også har været en nyhed om her på filmz for noget tid siden. Der står jo også i nyheden at man er tro mod tegneserierne fra 60'erne, hvilket sandsynligvis betyder at man tager en helt anden vinkel på heltene, der sikkert ikke er set i Nolans og Burtons Batman, eller i de filmatiseringer der har været af Superman.

Jeg har dog svært ved at se hvorfor folk er så meget modstandere af en Justice League film. Det er jo bevist i X-Men, at det kan lade sig gøre at lave film på 2-2½ time, der indeholder et hold af helte - den store forskel er jo bare, at i Justice League, plejer heltene at optræde solo.

Justice League fungerer jo ikke kun i tegneserier, men også i tegnefilm.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#14 Munchkim 17 år siden

Så det de har gjort at at de hat taget plot fra Infinite Crisis og OMAC. Hmm, meget spændende hvis de faktisk kan holde sig nogenlunde til historien... Selvom der kommer til at mangle en del af DC heltene for at få det til at hænge sammen. Havde ellers håbet på at de fik den scene hvor Lord blæser hjernen ud af hovedet på Blue Beetle med.
Gravatar

#15 filmz-Klausen 17 år siden

#12 jeg forholder mig blot til #11 holdning :)
Gravatar

#16 MeanSeal 17 år siden

Blev det live-action eller ville de gå samme vej som Beowulf og bruge motion capture(eller hva' det nu hedder)????
Gravatar

#17 chandler75 17 år siden

# 16 Det er vist ikke helt bestemt endnu.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#18 Alex 17 år siden

#9 tak for info.

Jeg er enig med #12 med at man vil hvert fald ødelægge Bale's Batman-univers, så hvis JL flopper (som den sandsynlig gjorde hvis Bale & Routh var med) har man stadig Bale's Batman til rådighed i stedet for at begge universer ødelægges. Man kan måske se JL som et parralel univers med den nye superman og Batman.....Hvem ved.
Gravatar

#19 El Duderino 17 år siden

When Batman is in trouble, he turns on the Jack Bauer signal.

Skriv ny kommentar: