Så er der flere detaljer klar om den annoncerede “Justice League”-film, der vil bringe flere af DC Comics’ berømte heltefigurer sammen på det store lærred.

Den stort opsatte film, der skal instrueres af George Miller, vil være tro overfor tegneserierne, der udkom i 1960’erne, om det utrolige heltehold. Alle syv originale medlemmer af Justice League – Batman, Superman, Wonder Woman, Lynet, Grønne Lygte, Martian Manhunter og Aquaman – vil optræde i en skabelseshistorie om forbryderbekæmperorganisationen af superhelte.
Tidligere forlydender kunne ellers have indikeret, at Aquaman muligvis ikke ville være med i produktionen, men nu er det hermed slået fast, at han også vil være en del af supergruppen.

Historien vil dreje sig om den ondskabsfulde forretningsmand Maxwell Lord og involvere cyborgs kaldet OMACs (One-Man Army Corps), som kan overtage mennesker og forvandle dem til dræbermaskiner.

Desuden vil man kunne opleve nogle af de berømte helte i dødelig kamp mod hinanden, hvor der vil være episke slag mellem Superman og Wonder Woman, såvel som mellem Superman og Batman, hvor Manden af Stål må bekymre sig om mere end blot kryptonit.

Filmen omhandler desuden en sikkerhedsanordning udtænkt i hemmelighed af den mere mistroiske Batman, der er det eneste League-medlem uden superkræfter. Det omtalte stykke teknologi, der kan bruges til at finde hver eneste League-medlems svage punkter, falder i de forkerte hænder og bliver årsag til gruppens mulige undergang.

Der er endnu ikke fundet skuespillere til rollerne som de berømte tegneseriehelte. Jessica Biel fik i sidste måned tilbudt rollen som Wonder Woman, men kunne for nylig takke nej til at portrættere den stærke amazonekriger.

Warner Bros. regner med at kunne begynde produktionen på filmen i starten af næste år.



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#1 filmz-Is 17 år siden

Det lyder spændende...
Gravatar

#2 Bardoboy 17 år siden

Ja det synes jeg også, glæder mig til at se noget der fra.
Gravatar

#3 rockysds 17 år siden

Vinny Chase for Aquaman! No one can do it better!
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Gravatar

#4 filmz-Kole 17 år siden

Uh.. ser da frem til den.
Men tvivler på vi ser Bale og Routh som Batty og Supes.
Ville ellers være ret sweet.



Gravatar

#5 the spirit 17 år siden

vil først glæde mig når vi ser hvem der er med.
Homer Simpson: "To alcohol! The cause of- and solution to- all of life's problems"
Gravatar

#6 filmz-Kadann 17 år siden

#4 -

Det er allerede blevet fastslået, at de to ikke kommer til at spille Superman og Batman.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#7 Alex 17 år siden

Det lyder godt. Glæder mig allerede.

Jeg kender alle de andre helte men.....hvem er Martian Manhunter?
Gravatar

#8 Alex 17 år siden

Er det den grønne marsmand??
Gravatar

#9 the spirit 17 år siden

Jeps, og hvis du kender ham fra tegnefilmene, bør du vide, at de har reduceret hans kræfter en del i disse.
Homer Simpson: "To alcohol! The cause of- and solution to- all of life's problems"
Gravatar

#10 filmz-xlarti 17 år siden

Jeg tror den her film kan være med til at overmætte markedet for superheltefilm hvis den flopper. Med alle de andre fede film der er på vej virker den ret unødvendig synes jeg.

Skriv ny kommentar: