Franske UGC har udsendt en række nye karakterdedikerede teaser-trailere til “Lucky Luke”, den kommende live-action-filmatisering af den berømte westerntegneserie.

Teaserne, der denne gang er dedikeret til skønheden Belle (Alexandra Lamy), Jesse James (Melvil Poupaud) og den skurkagtige Pat Poker (Daniel Prévost), kan ses på den officielle hjemmeside Lucky-Luke-Le-Film.com, hvor man også kan finde en teaser til Lucky Lukes trofaste ganger Jolly Jumper samt nye billeder fra filmen.

I titelrollen som den ikoniske westernhelt, der er hurtigere end sin egen skygge, finder man Jean Dujardin. James Huth (“Hellphone”) står for instruktionen på action-komedien, som lægger sig tæt op ad det oprindelige tegneserieforlæg af Morris og Rene Goscinny.

I filmen får Lucky Luke til opgave at genetablere orden i Daisy Town, hvor han stifter bekendtskab med berygtede typer som Billy the Kid og den berygtede cowgirl Calamity Jane samt andre kendinge fra tegneserien.

“Lucky Luke”, der også har bl.a. Michael Youn og Sylvie Testud på rollelisten, rammer de franske biografer til oktober.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Marle 15 år siden

Endnu mere! Skidegodt. Glæder mig til at se Mirakulix.

Skriv ny kommentar: