Vi har fået et nyt kig på nogle af stjernerne i Robert Eggers’ kommende vikingefortælling, “The Northman”.

Vi skal med Alexander Skarsgård på hævntogt i det islandske, når “The Northman” åbner i de danske biografer den 13. april.

Eggers har både skrevet og instrueret filmen, der fortæller den Saxo- og Shakespeare-inspirerede historie om Amleth, en ung islandsk vikingeprins, der er nødt til at flygte, efter han far bliver myrdet af sin bror. Flere år senere vender han dog tilbage for at hævne kongen og myrde sin onkel.

Selvom Eggers tidligere har arbejdet sammen med enkelte Hollywood-stjerner såsom Willem Dafoe og Robert Pattinson i “The Lighthouse”, så markerer “The Northman” uden tvivl hans hidtil mest stjernespækkede cast. Udover Skarsgård ser vi nemlig Ethan Hawke, Nicole Kidman, Anya Taylor-Joy, Björk, danske Claes Bang og ikke mindst den ovennævnte Dafoe.

I december fik vi den første brutale trailer til vikingefortællingen, og den gav et spændende blik på den nådesløse action og de fantastiske vikingekostumer, som vi kan glæde os til at se på det store lærred. Nu har vi gennem IGN fået lidt flere billeder til at holde hypen højt, og her ser vi blandt andre en ulveskindsklædt Skarsgård, Hawke som vikingekonge og Bang gemt bag hjelm og brynje.

r/movies - New Images from Robert Eggers' 'The Northman'



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: