Marvel-stjernen Robert Downey Jr. skal endnu engang lede and i en Shane Black-film.
Den kommende film er skrevet af Black selv og udvikles af Amazon Studios.
“The Nice Guys”-instruktøren vil ifølge Empire filmatisere Donald Westlakes “Parker”-bogserie, og Downey vil her spille hovedrollen.
Karakteren, der altid kun har gået under sit efternavn, Parker, er en fiktiv professionel tyv og ubarmhjertig kriminel, der lever efter ét princip: han bedrager aldrig nogen anden professionel kriminel, der ikke først bedrager ham.
Det er langt fra første gang, vi kommer til at se Parker på det store lærred. Han er tidligere blevet spillet af Robert Duvall i “The Outfit”, Mel Gibson i “Payback” og Jason Statham i “Parker”.
Downey har to gange tidligere ledt an i en Black-film. Første gang var med den fuldstændig fantastiske “Kiss Kiss Bang Bang”, mens anden gang var den afsluttende film i MCU’s “Iron Man”-trilogi.
Downey er for nylig blevet castet i Chritopher Nolans næste projekt, storfilmen “Oppenheimer”, der tackler historien om den titulære videnskabsmand, som var en af forskerne bag atombomben.
Læs også: “Warner Bros. mister Christopher Nolan: Instruktørens næste film bliver hos Universal”
Black-filmen er endnu uden titel og har heller ingen premieredato, men vi holder jer selvfølgelig opdateret, når vi ved mere.
#1 Ryder666 2 år siden
#2 Zalon 2 år siden
Karakteren er åbenbart blevet brugt i mange film, op til i hvert fald 8 gange ud fra hvad jeg kunne tælle mig frem til, men har kun heddet Parker i filmen med Jason Statham.
#3 Ryder666 2 år siden
Okay, tak for svaret :)