Warner Bros. har via USA Today udsendt et nyt billede fra “Harry Potter og halvblodsprinsen”, der viser teenageren Tom Riddle (spillet af Frank Dillane), som vokser op og bliver til Voldemort. Billedet kan ses ved at klikke i “Harry Potter”-galleriet under nyhedsbilledet.
“Harry Potter og halvblodsprinsen” omhandler Harrys sjette år på Hogwarts-skolen, der ikke længere er det sikre tilflugtssted, det engang var, da Voldemort har indskærpet sit greb på både troldmands- og muggleverdenen.
Harry kommer i mellemtiden i besiddelse af en gammel bog, der har tilhørt den selvudnævnte ‘Halvblodsprins’. Gennem studier hos Dumbledore må Harry dykke ned i den gamle troldmands minder og derved langsomt lære mere om Lord Voldemorts hemmelige fortid, samtidig med at han bliver forberedt på en afgørende kamp, der nærmer sig med hastige skridt.
På rollelisten finder man igen bl.a. Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint. Filmen instrueres af David Yates.
“Harry Potter og halvblodsprinsen” får premiere i danske biografer 17. juli.
#1 wendelboe 16 år siden
man kan godt se at det bliver svært for dem at lade den nye harry potter film blive ved med at være en nyhed indtil sommeren når de kun udesender et billede af gangen....
de trækker det godt nok ud
#2 De4_Kia 16 år siden