Walt Disney Pictures arbejder i øjeblikket på filmatiseringen af “Løven, heksen og garderobeskabet”, baseret på de populære “Narnia”-bøger af C.S. Lewis, og ved en for nyligt afholdt konference kunne filmselskabet give en opdatering på projektets forløb:

Skuespilleren Brian Cox er nu ikke længere forbundet med filmen. Han blev tidligere castet til at lægge stemme til løven Aslan. Jason Isaacs, Sean Bean, Timothy Dalton, Gerard Butler, Ralph Fiennes, og Ian McKellen er alle under betragtning til at overtage rollen.

Hvis filmen klarer sig godt i biograferne, har Disney lagt langtidsplaner om at filmatisere mindst fire af de første bøger i “Narnia”-serien.

Desuden er filmens officielle hjemmeside blevet opdateret med en ny featurette. Det er den tredje i rækken og hedder “Locations & Sets”.

Selvom traileren til den ventede film endnu ikke er klar, er det dog muligt at læse en detaljeret beskrivelse af den kommende forsmag på filmen hos Infuzemag.com.

“The Chronicles of Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet” kan ses i biograferne til december.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 kill the bills 19 år siden

Aslan har ikke en dyriskstemme, i de tegnefilm jeg har set. Han har en dyb og vids stemme, som McKellen.
Gravatar

#12 Yoda 19 år siden

#11

Når det er en løve, der taler, tror jeg nok, at det er berettiget at betegne dens stemme som dyrisk.

Så jo, Aslans stemme er dyrisk - den skal jo, udover at være vis, også kommer fra dyrenes konge og dermed have en rungende myndighed over sig.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#13 kill the bills 19 år siden

#11, bare fordi det er en løve, behøver hans stemme ikke at være dyrisk og hvis den skulle, kan Mckellen da lige knurre lidt.
Gravatar

#14 Yoda 19 år siden

Dyr har vel pr. definition dyriske stemmer, eller.......? Det ville lyde pudsigt, hvis Aslan talte med en engleblid forførende Marilyn Monroe stemme. Nej, dyb, dyrisk, myndig og vis - det er en perfekt cocktail til Aslan.

Men, som jeg skrev tidligere, så ville McKellen da også kunne levere en tilpas løvestemme med rumlig klang. Det har han jo før bevist til fulde.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."

Skriv ny kommentar: