Over de seneste par dage har der været forskellige mindre udtalelser omkring den kommende “Scream 4” fra både filmens cast og manuskriptforfatter.
Courteney Cox, der spiller rollen som Gale, har bl.a. udtalt, at hendes karakter vil have udviklet sig, således at hun nu er gift og har et barn.
Desuden har Kevin Williamson, manuskriptforfatteren bag både den kommende film og de første tre, snakket en del om den kommende film. Han fortæller bl.a., at det stadig er usikkert, hvorvidt Wes Craven vil vende tilbage, og at det vil komme an på, hvad han synes om manuskriptet, når det er færdigskrevet.
Williamson fortæller desuden, at “Scream 4” vil foregå 10 år efter begivenhederne i “Scream 3”, og at han sætter historien op således, at det passer med de to yderligere planlagte film.
David Arquette, der spiller rollen som Dewey, har som den eneste af de tre været tilbageholdende omkring oplysninger, men har dog udtalt, at han er meget glad for endnu engang at arbejde sammen med sin kone (Cox) på endnu en “Scream”-efterfølger, da han elsker franchisen.
#11 filmz-RJ 15 år siden
Ja, jeg ved godt "scream" kom før "I know..", det er ikke det der er pointen.
Pointen er jo at de 2 film ligner hinanden i handling.. en eller anden syg stodder går rundt og hakker folk ned, iført en butt-ugly maske i den ene film og en eller anden skagensfisker-wannabee i den anden.
Ellers er de ret ens og som tidligere skrevet syns jeg hele de to filmserier er noget kedelige.
#12 Kruse 15 år siden
Selv om at de to serier film har mange ligheder, vil jeg dog vove at påstå at "Scream" har væsentligt mere kvalitet end "I Know...". Meget af det skyldes nok Wes Craven.
#13 MikkelHJ 15 år siden
#14 nygaardpetersen 15 år siden
#15 darkwizat 15 år siden
vil vove den påstand at Sream trilogien er blandt de bedste gyser serier
og uden tvivl de bedste teenslashers selvom 3eren ik er helt så genial som
de første.
Jeg håber virkelig at de nye film bliver gode
men frygter lidt den ender som med i know what you did las summer
men håber det bedste ;)