Henry Czerny er det seneste navn til at slutte sig til “Scream”-franchisen, rapporterer Deadline.

Efter “Scream” (2022)-succesen, var der aldrig megen tvivl om en “Scream 6”, der da også kort efter 5’erens premiere blev annonceret.

Med Hayden Panettieres comeback som “Scream 4”-fanfavoritten, Kirby Reed, og tilføjelsen af Dermot Mulroney, der efter sigende skal spille en politibetjent, er 6’eren da også på vej til at skabe et solidt cast, der altså nu også inkluderer Czerny. I forvejen tæller rollelisten også den tilbagevendende gruppe venner fra 5’eren, Jenna Ortega, Melissa Barrera, Mason Gooding og Jasmin Savoy Brown.

Courtney Cox spiller endnu engang Gale Weathers, men vi må dog vinke farvel til Neve Campbells ikoniske final girl, Sidney Prescott, der desværre ikke vender tilbage til franchisen, hun ellers stod i spidsen for gennem 25 år.

“Scream 6” følger den samme gruppe venner, der gennemgik en Ghostface-traumatisering i 2022-filmen. Denne gang bevæger handlingen sig dog uden for den lille by Woodsboros grænser, og mordene rykker i stedet ind til storbyen i New York City.

Du kan læse vores anmeldelse af “Scream” (2022) lige her.

Andet ved vi ikke om filmens plot, ligesom der heller ikke er nogle detaljer om Czernys karakter.

Czerny har tidligere arbejdet sammen med “Scream 6”-instruktørerne Matt Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett på deres fantastiske originale gyser, “Ready or Not”.

“Scream 6” får premiere allerede den 31. marts næste år.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: