Produceren på den lovede “Terminator 4”, Andy Vajna, kan i et interview fortælle, at det fjerde kapitel i filmsagaen om de tidsrejsende dræbercyborgs muligvis vil blive optaget i Australien.
”Vi overvejer Australien. Vi har haft kig på Warner Bros. Studios dernede, men det er stadig tidligt i planlægningen,” beretter Vajna, der for tiden er i gang med optagelserne på “Children of Glory” i Ungarn. ”Det vil sikkert blive i begyndelsen af næste år.”.
Han kan desuden afsløre at manuskriptet til “T4”, som er udarbejdet af John Brancato og Michael Ferris, nu er blevet færdiggjort og godkendt. ”Vi har manuskriptet klar og leder nu efter en instruktør og prøver at finde ud af, hvad det næste skridt skal være,” siger produceren.
Om de mange spekulationer omkring hvorvidt Arnold Schwarzenegger vil vende tilbage i den kendte titelrolle, når “Terminator 4” skal optages, udtaler Vajna: ”Vi kunne godt tænke os at få Arnie med i en cameo-rolle. Vi ønsker at fortsætte med ‘Terminator’ og lave den om til en rigtig scifi-film, og der er en meget interessant rolle til Arnold, hvis han beslutter sig til at tage den.”
Schwarzeneggers tilbagekomst vil dog afhænge af den berømte filmstjernes politiske karriere, fortæller Vajna.
#31 acron 18 år siden
Det er faktisk lavet som en slettet scene til T3, "Sgt. Candy"-scenen.
#32 filmz-Bruce 18 år siden
Hvem ved, han scorer måske ligeså stort eller større med Avatar eller Battle Angel og så er T serien glemt. Lad blot Mostow fortsætte med at sparke i døde dyr. Vi vælter rundt i film franchises, fordi næsten ingen har visioner eller nosser til at satse på nyt materiale. Og der er oceaner af gode bøger, som burde filmatiseres.
#33 gi-jones 18 år siden