Den officielle hjemmeside til DreamWorks Animations “Kung Fu Panda” kan fremvise et nyt promoveringsbillede fra den kommende animationskomedie.

Filmen handler om pandaen Po, som er det mest dovne dyr i Fredens Dal. Da magtfulde fjender truer freden, lægges alt håb i, at en kung fu helt vil redde dagen. Da Po ubevidst møder op til en kampsportsturnering, bliver mestrene chokerede over at se, at den umotiverede panda bærer den Udvalgtes tegn. Mestrene får dog brug for et sort bælte i tålmodighed for at få forvandlet den dvaske panda til en kung fu kæmper.

Jack Black lægger stemme til Po, mens Dustin Hoffman og Lucy Liu lægger stemme til hans hårde læremestre. Desuden medvirker Angelina Jolie som Tigress, Jackie Chan som Master Monkey og Ian McShane som den udspekulerede sneleopard Tai Lung.

“Kung Fu Panda” instrueres af John Stevenson og Mark Osborne. Premieren er sat til juni måned i 2008.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 filmz-Kragmose 16 år siden

Yeah!
Gravatar

#2 Alex 16 år siden

Lyder som et intressant projekt.
Gravatar

#3 mandalorian 16 år siden

Tror den bli'r vildt griner! Panda'er er sgu da noget af det mest stenede dyr!
Who's the fool?...the fool...or the fool who follows him?......Obiwan Kenobi...A New Hope...

Skriv ny kommentar: