Den for nyligt valgte kommende præsident, Barack Obama, kommer måske til at have to døtre som tv-stjerner. Præsidentens to piger, Malia Ann på 8 år og Sasha på 5 år, er nemlig blevet inviteret til at gæsteoptræde i Disneys tv-serie “Hannah Montana”, som begge præsidentdøtre er fan af.
Billy Ray Cyrus, far til showets stjerne, Miley Cyrus, udtaler, at invitationen er der. Miley selv kan næsten ikke vente.
”Jeg synes, at det ville være rigtig cool. De kunne se, hvad vi laver, og vi kunne høre om, hvad de laver,” udtaler Miley.
”De er lidt ligesom mig, før jeg startede min egen karriere… Jeg vil gerne have det til at være normalt, og de kunne komme og hænge ud på settet med normale piger. Jeg tror, at det ville være sjovt for dem.”
“Hannah Montanta” handler om teenageren Hannah Montanta, som er flyttet fra Tennessee til Malibu og nu skal tilpasse sig en ny livstil. Samtidig fører hun et hemmeligt liv som popsanger. Serien startede i 2006 og har indtil videre kørt i tre sæsoner.