Tidligere havde Disney frigivet en række spændende billeder fra deres ventede opfølger til “Pirates of the Caribbean”, men disse blev desværre af ukendte grunde hurtigt fjernet fra nettet igen. Hos Actuacine kan man nu se officielle billder fra det kommende eventyr.
I “Pirates of the Caribbean: Dead Man’s Chest” bliver Kaptajn Jack Sparrow endnu engang viklet ind i overnaturlige intriger. Det viser sig, at Kaptajn Jack skylder en blodsgæld til den legendariske Davey Jones, herskeren af havets dyb. Hvis Jack ikke kan finde på en snedig måde at løse sit problem, vil han blive forbandet til et liv i det hinsides som evig slave. Sparrows problemer forpurrer Will Turner og Elizabeth Swanns bryllupsplaner, og pludselig befinder parret sig midt i Jacks uheldige eventyr.
På rollelisten finder man igen Johnny Depp, Orlando Bloom, og Keira Knightley, der får følgeskab af bl.a. Chow Yun Fat, Stellan Skarsgård og Alex Norton.
“Pirates of the Caribbean: Dead Man’s Chest” rammer de amerikanske biografer 7. juli.
#1 Lady Arwen 19 år siden
#2 filmz-ulrik ulmer 19 år siden
#3 filmz-ceciliec 19 år siden
#4 filmz-moonbird 19 år siden
#5 Yossarian 19 år siden
det har jeg ventet længe på...