Mads Mikkelsen overtager rollen som Gellert Grindelwald fra Johnny Depp.
Den nye hovedskurk i de resterende tre “Fantastic Beasts”-film er ingen ringere end danske Mads Mikkelsen.
Rollen som Gellert Grindelwald er blevet ledig efter fyringen af Johnny Depp, der har været involveret i en sag om vold og overgreb imod ekskonen, Amber Heard (“Aquaman”).
Rygterne har længe svirret, men nu bekræfter Warner Bros., at instruktør David Yates har lavet en aftale med Mads Mikkelsen.
Og danskeren får travlt med at læse op til rollen, da optagelserne allerede er i gang til fortsættelsen til “The Crimes of Grindelwald”.
Således nåede Johnny Depp endda at indspille én scene til “Fantastic Beasts 3”, som han fik 10 millioner dollars for – læs om det her.
Mads Mikkelsen er på forhånd kendt i Hollywood fra skurkeroller, hvor han tidligere har spillet modstander til både James Bond og Doctor Strange – nu gælder det Newt Scamander spillet af Eddie Redmayne i dette spinoff til Harry Potter-franchisen.
Læs også ‘Jude Law reagerer på “Fantastic Beasts 3”-fyring af Johnny Depp‘.
“Fantastic Beasts 3” får premiere i den 15. juli 2022.
#1 sraw rats 4 år siden
#2 Dalgaard 4 år siden
#3 GoyleFromTheFitnessClub 4 år siden
#4 Mads47 4 år siden
Tak
Synes det er fedt at Mads Mikkelsen overtager rollen, selvom jeg godt kunne lide Depp i rollen.
#5 The_Corrector 4 år siden
Ikke engang en gratis invitation vil få mig eller mange andre fans ind og se den.
#6 gladiator 4 år siden
Er de fleste ikke også hoppet af, pga. den fadæse som 2'eren var. Der er få film de sidste år, som jeg har været ved at slukke for: Black Panther, De Særlige og så Fantastic Beasts 2....
Vil dog indrømme, at jeg gerne ser den, når den rammer en streamingtjeneste, men ikke før..
#7 BlackJesus 4 år siden