Efter flere års rygter og gådefulde udmeldinger er det omsider officielt: Tv-serien “Star Trek: The Next Generation” udkommer næste år på Blu-ray.

Se også: Engage! Filmz TV fejrer Star Treks 45-års fødselsdag.

Paramount Pictures har længe leget med tanken om at udgive den populære, Emmy-belønnede serie på Blu-ray, men det næsten uoverskuelige, påkrævede restaureringsarbejde har udskudt udgivelsen indtil nu.

Da serien blev produceret fra 1987 til 1994, havde man ikke HD i tankerne, og således blev afsnittene skudt i høj opløsning på 35mm-filmruller, men optagelserne blev derefter konverteret til videobånd og dermed redigeret i en markant ringere kvalitet end kildematerialet. Det samme gælder for effekterne.

Derfor har det været nødvendigt for Paramounts teknikere at opstøve mere end 25.000 filmruller fra de oprindelige optagelser, som så er blevet renset og scannet, hvorefter alle seriens 178 afsnit er blevet klippet igen helt fra bunden af. De gamle effekter er også blevet opdateret, og lyden præsenteres nu i DTS-HD Master Audio 7.1.

I første omgang bliver en særlig udgivelse sendt på gaden til januar, som indeholder nye HD-udgaver af de fire episoder “Encounter at Farpoint” (dobbeltafsnit), “Sins of the Father” og “The Inner Light”. Dernæst er planen at udgive seriens syv sæsoner hver for sig i løbet af 2012, som i øvrigt er året, hvor serien fejrer 25 års jubilæum.

Se traileren til udgivelsen her.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#11 Metallan 13 år siden

Gad vide, hvor længe der går fra første sæson udkommer til den sidste udkommer. Håber ikke det er sådan noget med at man skal vente over et år før hele serien udkommer.

Men det bliver super fedt at få serien på bd :D og håber som chapton at DS9 også kommer på bd på et tidspunkt :)
Gravatar

#12 David Munch 13 år siden

Nyheden udkom for et par uger siden samtidigt med at jeg skulle til at rippe mine DVD'r til mediecenteret... Så det passede jo fint at jeg sparede mig selv for den hazzle! ^_^
Gravatar

#13 Yggdrasil 13 år siden

Månedens.. nej årets nyhed for mig :)
Bare lidt en skam at jeg allerede i år har investeret i DVD-boksene. Men can't win them all. Skal bestemt også have BD udgaven!
Gravatar

#14 Kyllingebenet 13 år siden

Sætter kryds i kalenderen allerede nu!
Gravatar

#15 didriksen86 13 år siden

Glæder mig.. :D
Gravatar

#16 De4_Kia 13 år siden

Så blev den lige streget fra ønskelisten til Jul, trist men når man nu tænker over begrundelsen så er det WinWin ;)

Glæder mig rigtig meget til at se hele serien i HighDefination :P
Så kan man bare håbe på at en serie som F.R.I.E.N.D.S også vil finde vej til Blu-ray,
Selv om Warner Bros siger det aldrig kommer til at ske :(

Udover det, så lyder det som om at Paramount Pictures
har gjort et meget stort stykke arbejde før de har meldt noget ud.
Det lyder langt bedre end det man hørte, da Star Wars blev annonceret på Blu-ray
Gravatar

#17 Léon 13 år siden

God nyhed og glæder mig til at se hvordan billedet bliver. Jeg kan personlig ikke udholde billedekvaliteten på DVD udgivelserne af TNG.

Paramount må bare komme med en ordentlig seasons pris. For de orginale BD er alt for dyre set i forhold til hvad andre TV serie koster og har desvære afhold for at købe dem af samme grund. æv
Léon: [referring to his plant] It's my best friend. Always happy. No questions.
Gravatar

#18 Slettet Bruger [2765127177] 13 år siden

Leon (17) skrev:
Paramount må bare komme med en ordentlig seasons pris. For de orginale BD er alt for dyre set i forhold til hvad andre TV serie koster og har desvære afhold for at købe dem af samme grund. æv

Hah, right. Kender jeg Paramount ret, bliver de sikkert vanvittigt dyre, bare se hvad TOS koster på blu-ray og hvad serierne generelt kostede før i tiden.
Gravatar

#19 De4_Kia 13 år siden

utyske (18) skrev:
Hah, right. Kender jeg Paramount ret, bliver de sikkert vanvittigt dyre, bare se hvad TOS koster på blu-ray og hvad serierne generelt kostede før i tiden.


Det er så her man går ind på www.amazon.co.uk og køber dem der.
Der er med stor sandsynlighed billigere der, end de bliver herhjemme i DK.

Tag fx Star Wars filmene på Blu-ray.
Jeg forudbestilte Episode I - VI for 350 kr. med porto, og hvad koster de ikke herhjemme, over det dobbelte?

Gravatar

#20 Slettet Bruger [2765127177] 13 år siden

#19 -

Jep, det ved jeg, jeg har handlet online de sidste 10 år, men det ændrer nu stadig ikke på, at Paramount normalt prissætter Star Trek langt højere end alle andre tv-serier.

The Original Series koster over 400 kr. pr. sæson på Amazon i blu-ray-udgaven. Jeg kan ikke komme på en eneste serie, der koster så meget pr. sæson, også selvom man køber den i Danmark.

Skriv ny kommentar: