Paramount Home Entertainment har nu endelig bekræftet, at James Camerons Oscar-vindende epos “Titanic” vil blive udsendt i to nye dvd-udgaver til oktober, hvor den succesfulde film bliver bragt op på en spilletid på over 4 timer.
“Titanic” vil blive udgivet i både en 2-disc specialudgave samt en 4-disc samlerudgave, som begge vil være proppet med nyt bonusmateriale. Den nye udgave af “Titanic” vil bl.a. inkludere en forlænget udgave af filmen i branching-format, hvor over en times ekstra optagelser er inkluderet i filmen. Selve filmen har desuden fået et nyt high definition transfer med et 6.1 Dolby Digital Audio lydspor.
Cameron kunne i forbindelse med annonceringen af de kommende dvd-udgaver fortælle: ”Indtil for nylig var jeg ikke klar til at dykke tilbage til produktionen og genopleve konflikterne, skuffelserne, de hårde valg, og endelig filmens sindsyge, uforventede succes. Denne specialudgave er mere end blot den times tid med ubrugte optagelser, som vi har klippet ind. Vi tager fansene på en ufortalt rejse; en rejse, der kunne have endt ligeså katastrofalt som Titanics jomfrurejse – og flere gange virkede det også, som det ville gå sådan.”
Officielle specs til de kommende “Titanic”-dvd’er forventes snart at lægge klar.
#31 chandler75 19 år siden
Jeg glæder mig rigtig meget til at se hvad den ekstra times materiale vil kunne tilføje filmen.
#32 Yoda 19 år siden
Ganske enig.
#33 19 år siden
Måske er den lige med inde på listen "90'ernes 10.000 bedste film".
#34 ks 19 år siden
Jeg synes det er en fantastisk film, og der hersker ingen tvivl, jeg skal have 4disc samlerudgaven! At sammenligne Titanic med Pearl Harbor er ganske simpelt blasfemi i mine øjne.
#35 19 år siden
#36 mimic 19 år siden
#37 19 år siden
Derimod har han gjort det fint som instruktør / producer. Haha!
Og dog; du har faktisk ret iflg. IMDb
"James Cameron - Actor - filmography
Titanic (1997) (uncredited) .... Cameo appearance (steerage dancer)"
#38 gi-jones 19 år siden
Og man kan sgu ikke sammenligne Titanic med en lam exploitation-ww2-film som Pearl Harbor.
#39 19 år siden
1) Begge er såkaldte 'storfilm'.
2) Begge er meget lange.
3) Begge har en kønsløs flødebolle i den mandlige hovedrolle.
4) Begge kunne være skåret ned til den sidste halve time.
Pearl Harbor skiller sig dog positivt ud ved, at man dér har formået ikke at caste en fedling i den kvindelige hovedrolle.
#40 filmz-Bruce 19 år siden
#39 Hmmm synes Winslett er superlækker!