HBO giver premiere til Damon Lindelofs nye “Watchmen”-serie til næste år.
Det er nu bekræftet, at en ny live-action-serie baseret på Alan Moore og Dave Gibbons’ ikoniske “Watchmen”-tegneserie fra 1986 får premiere i 2019 på HBO, skriver Variety.
Det er “Lost”-forfatter Damon Lindelof, der står bag serien, som ikke er en direkte filmatisering af tegneserien, som det var tilfældet med Zack Snyders film fra 2009.
Serien tager derimod afsæt i tegneseriens mytologi, men fortæller en egen, selvstændig historie placeret i nutiden.
Det omfattende “Watchmen”-cast består af navne som Regina King, Jeremy Irons, Don Johnson, Tim Blake Nelson, Louis Gossett Jr., Yahya Abdul-Mateen II, Adelaide Clemens, Andrew Howard, Tom Mison, Frances Fisher, Jacob Ming-Trent, Sara Vickers, Dylan Schombing, Lily Rose Smith og Adelynn Spoon.
En central “Watchmen”-karakter er tilsyneladende afgået ved døden i den nye serie – læs detaljerne her.
#1 Mejse 6 år siden