Det er få film og tv-serier, der er lavet om Danmarks krige igennem tiderne, men det forsøger DR nu at råde bod på med en ny film og tv-serie om slaget ved Dybbøl i 1864. Det skriver Politiken.dk.
Projektet kommer til at koste 100 millioner kr. og bliver dermed en af de dyreste DR-projekter nogensinde. Til sammenligning kostede “Gøngehøvdingen” 50 millioner, “Bryggeren” 90 millioner og “Krøniken” 130 millioner.
Filmen og tv-serien vil blive baseret på bøgerne “Slagtebænk Dybbøl” og “Dommedag Als” af forfatteren Tom Buk-Swienty.
Ole Bornedal er blevet udpeget til at stå bag kameraet på projektet.
Slaget ved Dybbøl blev udkæmpet under 2. Slesvigske Krig, hvor Danmark var i krig med Preussen og Østrig og endte med at miste hertugdømmerne Holsten, Lauenborg og Slesvig (Sønderjylland) op til Kongeåen.
Under slaget ved Dybbøl kæmpede 37.000 preussiske tropper mod 11.000 danske soldater, der af den danske regering havde fået besked på, at stillingen skulle holdes længst muligt – selvom militæret havde anbefalet, at man trak sig tilbage. Resultatet blev 700 dræbte danske soldater på de 11 dage, slaget varede.
Se også: DR vil lave 100 mio. kroner dyr tv-serie – og hæver derfor licensen.
[UPDATE]: Ifølge Morten Hesseldahl, ansvarlig for DR’s dramaproduktioner, er det endnu ikke blevet endeligt besluttet, om DR vil gå ind i projektet eller ej. Beslutning bliver først truffet til efteråret.
#21 thomasegebaek 14 år siden
#22 gi-jones 14 år siden
#23 Skeloboy 14 år siden
#24 gi-jones 14 år siden
#25 MOVIE1000 14 år siden
#26 Coffey Mug 14 år siden