Det forlyder nu at den yderligtgående katolske gruppe Opus Dei kræver at visse scener bliver klippet ud af den kommende “Da Vinci mysteriet”. Der tegnes i filmen et lidet flatterende billede af Opus Dei organisationen, da en af deres tilhængere, den morderiske munk Silas, konstant er en trussel mod hovedpersonerne Robert Langdon og Sophie Neveu.
Opus Dei går efter at få fjernet ”referencer, der krænker katolikker,” som de skriver i en udtalelse. Opus Dei skriver, at hvis man fjerner forskellige scener i filmen, vil de afstå fra at kræve boykot af filmen.
Der har tidligere været protester over “Da Vinci mysteriet”, inden projektet overhovedet var gået i gang, men dengang prellede klagerne af. Nu tager Opus Dei tråden op igen: ”Det er et deformt billede af den katolske kirke, ‘Da Vinci mysteriet’ præsenterer,” udtaler organisationen og påpeger yderligere, at det mere end nogensinde før er vigtigt at udvise religiøs tolerance med henvisning til den store ballade over Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.
”Alle kan se, hvilke smertelige konsekvenser, intolerance fører med sig. Der er jo ikke tale om en religiøs pamflet, men om underholdning,” siger Sony Pictures talsmanden Jim Kennedy, og understreger, at der ikke er intensioner om at krænke nogen.
Selvom Sony og instruktøren Ron Howard tidligere har afvist kritik om at filmatiseringen krænker katolikker, er iagttagere denne gang meget spændte på, om Muhammed-krisen medfører, at der gribes til selvcensur når filmen skal færdiggøres.
#21 filmz-Bruce 18 år siden
Mange religiøse fraktioner, ikke kun de muslimske, ser nu en mulighed for at pacificere den kritik og satire, de har måttet leve med længe. Hvad der gælder for én, gælder for dem alle. Vi andre kan så sige farvel til Dave Allen komikere, Life of Brian film og religionssatire i det hele taget. For alt er vel krænkelser og lavet for at være hadefuld. Ligesom humor over homoseksuelle, handicappede, gamle, pædagoger, rockere, døde dyr, spændstige lebber, Nyrups cykelhjelm, Uffe El-Imams sokker osv osv osv.
#22 BN 18 år siden
#23 filmz-Bruce 18 år siden
#24 BN 18 år siden
Det er efter min mening den bedste stand-up-optræden nogensinde. (Han sidder ikke ned gennem dette 1½ time lange show, så "stand-up" skal her forstås bogstaveligt. Der er ingen sketches/filmklip, kun Dave Allen der fortæller og joker. Det er fra 1990'erne, altså fra hans ældre dage. Men han er bedre end nogensinde!!!)
#25 filmz-Asta 18 år siden
[url=http://filmz.dk]http://news.bbc.co.uk/1/hi/entertainment/618235.stm[url/]
#26 filmz-Bruce 18 år siden
#27 BN 18 år siden
Var så lidt. :-)
... Lige for god ordens skyld: ved du godt, at den Dave Allen-dvd, du linker til i #26, er identisk med denne dvd ??
Dvd'en har bare fået et andet cover og en anden titel.
Der findes ialt 3 vhs-udgivelser med Dave Allen, og heraf er de to også udkommet på dvd, nemlig "Dave Allen on Life" og "The best of Dave Allen" (der som sagt tidligere blot hed "Dave Allen").
Den tredje vhs-udgivelse "Vintage Dave Allen", som du kan se her er endnu ikke udkommet på dvd.
Jeg har tidligere ejet alle tre på vhs, men har for nylig købt de to af dem på dvd, og jeg håber, at den tredje også snart kommer på dvd.
#28 filmz-Bruce 18 år siden
#29 filmz-bitbandit 18 år siden