Den nye “Spider-Man: Across the Spider-Verse” har fået en stor åbningsweekend i USA.
I forbindelse med et interview i British GQ udtaler “Moon Knight”-stjerne Oscar Isaac om at spille med i “Spider-Man: Across The Spider-Verse”. Han lægger stemme til karakteren Michael O’hara, som spiller Spider-Man 2099 – en Spider-Man fra et alternativt univers. Selv er han rigtig glad for at være med i produktionen og imponeret over castingprocessen: “De er allerede gode til at finde de rette mennesker til de rette karakterer”.
Selv har Isaac eget ønske til en person castet: Hans rigtige gode ven Pedro Pascal. Pascal har haft et par store år inden for Hollywood med hovedroller i “The Mandalorian” og “The Last of Us”. På trods af de dramatiske roller er Pascal også kendt for sin humoristiske sans. Isaac har derfor et brændende ønske om at se Pascal i rollen som en “gnaven, gammel Spider-person”.
Isaac og Pascal har kendt hinanden, siden de spillede sammen på off-Broadway. Her spillede de sammen i stykket “The Beauty of the Father”, hvor Isaac spillede et spøgelse. Fordi Pascals karakter ikke kunne se spøgelset, udnyttede Isaac muligheden for at drille Pascal på scenen. Senere mødtes de på samme set til filmen “Triple Frontier” i 2019. Ellers mødes de i private og offentlige sammenhænge for at hygge sig.
Læs også: “Jack Black ønsker “Star Wars”-stjerne i efterfølgeren til ‘The Super Mario Bros Movie'”