Nu skulle den være god nok: Danny Boyle skal instruere næste film om James Bond. 

Det har længe været et rygte, nu ser det ud til at blive til virkelighed: Den Oscar-vindende brite Danny Boyle afløser landsmanden Sam Mendes som “Bond”-instruktør.

Det er Daily Mail-journalisten Baz Bamigboye, der nu erfarer, at producenterne Barbara Broccoli og Michael G. Wilson peger på Danny Boyle som instruktør på “Bond 25”.

Rygtet blev senest forstærket, da John Hodge – manuskript-forfatter for Danny Boyle på “Trainspotting” og “T2: Trainspotting” – blev hevet ind for at skrive et nyt manuskript til den 25. James Bond-film.

Aftalen med Boyle afhænger dog af, at manuskriptet fra Hodge bliver godkendt af Broccoli og Wilson.

Foruden “Trainspotting”-filmene så er Boyle kendt for film som “Slumdog Millionaire”, som han vandt en Oscar for, samt “28 dage senere”, “Sunshine” og “127 Hours”

“Bond 25” får premiere d. 8. november i 2019.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: