Cate Blanchett forhandler om hovedrollen i spilfilmatiseringen af “Borderlands”.

Hun har vundet to Oscars og var skurken Hela i MCU-filmen “Thor: Ragnarok”. Nu kan Cate Blanchett fortsætte karrieren som spilheltinde.

Cate Blanchett forhandler således om rollen som Lilith i Lionsgates spilfilmatisering af “Borderlands”-franchisen, skriver Variety.

Det er “Hostel 2”-instruktør Eli Roth, der instruerer “Borderlands”-filmen, som har sit manuskript fra “Chernobyl”-skaber Craig Mazin.

Læs også ‘“Hunger Games 5” bliver til virkelighed – instruktøren er på plads‘.

“Borderlands”-spillet blev lanceret i 2009 som et first-person-shooter-spil kombineret med rollespil. Spillet udspiller sig ved frontlinjen i et sci-fi-univers på planeten Pandora. Spilserien har samlet set solgt 57 millioner enheder – “Borderlands 3” udkom sidste september.


Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: