Alejandro González Iñárritu skal være præsident for juryen på årets filmfestival i Cannes.
Han har vundet fire regulære Oscar-priser samt én særpris. Tre for “Birdman”, én for “The Revenant” samt en særlig Oscar for virtual reality-filmen “Carne y Arena”.
Nu skal Alejandro G. Iñárritu sidde for bordenden for den jury, der skal uddele priserne på verdens mest prestigefulde filmfestival – den i Cannes.
Iñárritu har selv tidligere vundet instruktør-prisen på Cannes med “Babel” i 2006, men aldrig hovedprisen, Guldpalmen.
Landsmanden Alfonso Cuarón skulle have deltaget på sidste års festival i Cannes med “Roma”, men blev afvist på grund af Netflix-ejerskabet.
Der blev dog som optakt til årets Oscar-show spekuleret i, om en Oscar til “Roma” i en af de store kategorier ville åbne Cannes-døren på ny for Netflix – læs om det her.
“Roma” vandt i Oscar-kategorierne Bedste ikke-engelsksprogede film, fotografering og instruktør, men det vides endnu ikke, om Netflix i år er velkommen i Cannes.
Filmfestivalen i Cannes finder sted d. 14. til d. 25. maj.
Et le Festival de #Cannes2019 sera présidé par…
—
The 72nd Festival de Cannes will be presided by… pic.twitter.com/8uSW6Ve7vd— Festival de Cannes (@Festival_Cannes) February 27, 2019
#1 Geekalot 5 år siden
#2 Mejse 5 år siden
#3 Justin 5 år siden
så tror jeg flere biograf formænd / chefer skulle indlægges på den lukkede afdeling