Legendary Entertainment står bag begge universer. “Pacific Rim” samt det delte monster-univers, som består af King Kong og Godzilla, der kulminerer i 2020 med “Godzilla vs. Kong”. Troede vi. Nu åbnes der op for “Godzilla vs. Kong vs. Pacific Rim”.

Se også: ”Uprising” kan blive starten på et Cinematic Universe for “Pacific Rim”

Det er “Pacific Rim: Uprising”-instruktør Steven S. DeKnight, der nu åbner muligheden for, at “Pacific Rim” efter en tredje film kan blive en del af Legendarys monster-univers med King Kong og Godzilla:

”Det ville være fantastisk, hvis ‘Pacific Rim’-universet kunne tilføje sig til Legendarys ‘Monster Universe’, det virker som det naturlige skridt. Og vi har talt om, at det kan ske som en del af den store, overordnede plan efter den tredje film – det er altid en mulighed. Det er langt fra sikkert,” siger Steven S. DeKnight til Collider.

Og idéen er måske ikke helt dum. Som bekendt bekæmper Jaeger-robotterne i “Pacific Rim”-filmene monstre fra havet. Så hvorfor ikke bekæmpe Godzilla og King Kong?

“Pacific Rim: Uprising” får dansk premiere d. 22. marts.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Gorman 7 år siden

Nej nej nej hvor lamt
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#2 Hive 7 år siden

For Guds skyld, nej... ikke bland det fremragende Pacific Rim univers ind i King Kong og Godzilla - som for begges vedkommende kun har leveret crap hidtil (dog har jeg ikke set den seneste King Kong).

Skriv ny kommentar: