Paramount Pictures har sikret sig filmrettighederne til John Le Carrés spionthriller “The Night Manager”, som Brad Pitts produktionsselskab Plan B vil producere.

Historien omhandler en nattebestyrer på et europæisk hotel, der bliver rekrutteret af efterretningsagenter, der vil have ham til at infiltrere en farlig våbenhandlers internationale, kriminelle netværk.

Robert Edwards, der tidligere har skrevet og instrueret den politiske satire “Land of the Blind” med Ralph Fiennes og Donald Sutherland, er blevet hyret til at skrive manuset til “The Night Manager”. Edwards var selv efterretningsofficer under Golfkrigen.

Flere af Le Carrés bøger er tidligere blevet filmatiseret, bl.a. “Spionen der kom ind fra kulden”, “Det russiske hus”, “The Tailor of Panama” og senest “The Constant Gardener” af Fernando Meirelles.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: