Peter Buchman (“Eragon”) og Steven Soderbergh (“Michael Clayton”) skal henholdsvis skrive og producere gangsterfilmen “Making Jack Falcone” for Paramount.
Filmen, der bygger på bestseller-bogen “Falcone”, handler om en FBI-agent, Joaquin “Jack” Garcia, der succesfuldt infiltrerer mafiafamilien Gambino.
Den nu pensionerede Garcia er en af de få FBI-agenter, der med succes har infiltreret mafiaen. I hans tid undercover påtog han sig op til flere personligheder med flere forskellige nationale baggrunde – hovedsageligt spillede han sicilianer og cubaner.
Udover Soderbergh vil også Michael Shamberg og Stacey Sher producere. Soderbergh vil være tilknyttet projektet for at læse diverse udkast til filmens manuskript samt for at give råd og hjælp mht. produktionen. Shamberg og Stacey vil derimod stå for den egentlige produktion.