Paul Greengrass har angiveligt forladt instruktørstolen på den fjerde film i “Bourne”-serien i vrede.

Greengrass’ exit skyldes uoverensstemmelser med filmselskabet bag, Universal. De to parter ragede første gang uklar, da selskabet for nylig hyrede en ny manuskriptforfatter uden at fortælle Greengrass om det først.

Kontroverserne sluttede dog ikke der. For at holde Greengrass ombord, inden “Bourne 4” kunne gå i gang, finansierede Universal instruktørens “Green Zone”. Men Greengrass kunne ikke holde budgettet inden for de aftale 100 mio. dollars, og Universal begyndte derfor at blande sig i projektet for at overtage styringen med omkostningerne, der nu ser ud til at løbe op i 150 mio. dollars.

Det huede ikke Greengrass, som nu i vrede har droppet “Bourne 4” pga. ”kreative uoverensstemmelser.”

Om Matt Damon kan overtale Greengrass til at vende tilbage, vil tiden vise, men “Bourne 4″ står altså lige nu uden instruktør.

Se også: ”Bourne 4” får ny manuskriptforfatter.



Vis kommentarer (47)
Gravatar

#21 zamm- 14 år siden

Nej nej nej! Universal-aber... og dog! Et eller andet sted har de nok ret! Men jeg holdte nu personligt af Greengrass' værker, selvom det rystede! Faktisk synes jeg det var bedre og så mere dokumentarisk ud!
Håber manden kommer tilbage og hvis ikke, burde Damon også hoppe af og derefter skal de droppe projektet...!
Yo, homie. Is that my briefcase?
Gravatar

#22 BN 14 år siden

zamm- (21) skrev:
jeg holdte nu personligt af Greengrass' værker, selvom det rystede! Faktisk synes jeg det var bedre og så mere dokumentarisk ud!
Håber manden kommer tilbage og hvis ikke, burde Damon også hoppe af og derefter skal de droppe projektet...!


Hørt! :-)

http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#23 Høegh 14 år siden

Selvom jeg heller ikke er den største fan af epilepsi-klipning og Michael Bay's hyperaktive MTW-stil, så synes jeg nu alligevel at Paul Greengrass håndterede det langt bedre end ovenstående og fx Christopher Nolan (Batman Begins, var nærmest et studie i hvordan man ikke skal klippe en kampscene).

Paul Greengrass' klippestil var kaotisk men aldrig ødelæggende eller malplaceret, og passede perfekt til Bourne filmene. Dog var hans klipning i Bourne Supremacy nok lige på grænsen til at være mere ødelæggende end givende, hvorimod den lidt mere rolige stil (trods alt) i The Bourne Ultimatum var et pragteksemplar på hvordan man kan bruge den hektiske klipning på en fantastisk og stemningsfuld måde.
Så jeg håber bestemt på at Greengrass vender tilbage til projektet. For jeg kan ærligtalt ikke forestille mig andre der kan håndtere Bourne Universet med samme flair.


Når alt det er sagt, så kan jeg dog godt forstå at Universal trækker i bremsen når deres instruktør ryger over budgettet med 50mill. Det er mange penge, og det kan sagtens ende med at være forskellen på om filmen bliver et økonomisk hit eller flop

Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#24 MOVIE1000 14 år siden

juhuu så bliver der måske lavet en go Bourne film alligevel, det er første gang jeg skider af glæde:)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#25 filmz-ab 14 år siden

23

Jeg synes ikke man kan sammenligne Bay og Greengrass i denne forbindelse. Der er ikke meget mtv-stil over Bourne i den forstand, som der er hos Bays film. Bays film ligner/er jo en dyr musikvideo, og det kan man ikke sige om Greengrass.

Derudover, så er Supremacy ikke mere hektisk end Ultimatum, har næsten lige set dem alle tre, så de står klart i sindet. Faktisk er Supremacy mindre shaky i stille scener, end Ultimatum.

Måske er vi bare få der elsker denne stil, men jeg synes det fungerede supergodt i Batman Begins, hvor scenen ved havnen virkelig var skræmmende, måden vi i glimtvis ser batman smadre alle bad guys.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#26 BN 14 år siden

a@babo (25) skrev:
Måske er vi bare få der elsker denne stil, men jeg synes det fungerede supergodt i Batman Begins, hvor scenen ved havnen virkelig var skræmmende, måden vi i glimtvis ser batman smadre alle bad guys.


Enig. Første gang jeg så 'Batman Begins', var jeg møg-irriteret over, at man ikke kunne følge med i det der foregik i den scene. Men så var der en eller to her på filmz.dk der sagde til mig, at hele pointen er, at Batman for forbryderne er et skræmmende væsen, og at vi oplever skurkenes forvirring, frygt og panik. Med dette i tanke genså jeg scenen, og så virkede den helt efter Christopher Nolans hensigt. Det er ikke ACTION han er interesseret i at skildre lige i dén scene, men derimod frygt, ja, Batman's succes med at gøre forbryderne bange.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#27 ducktorwho 14 år siden

150 millioner for en actionfilm. Helt ærlig, hvorfor skal de koste så meget?

Hvis filmbranchen havde noget hjerne, ville de fandeme skære alting ned til det bare minimum. Det kan fandeme ikke passe at eksempelvis Superman Returns skulle koste 500 millioner dollars... ja, nævn selv titler i flæng.
Gravatar

#28 Kviesgaard 14 år siden

#27

Er det ikke fordi at dem, der sidder i de forskellige filmstudier, ikke har en klap forstand på hverken film eller penge?

Det var da ihvertfald det indtryk jeg fik, efter at have set An Evening With Kevin Smith, hvor han fortæller om hans oplevelser med at skrive en dengang femte supermanfilm.

Jeg kan da selvfølgelig også tage gevaldigt fejl i den her sammenhæng.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#29 filmz-ab 14 år siden

26

Jeg kunne så lide actiondelen helt fra starten af i Begins, og havde såden set godt vidst, hvorfor Nolan gjorde som han gjorde i den scene. Derudover virker også actiondelen nede på jorden så at sige (og intens) og ikke er overlæset med CGI.

27

Returns koster ikke så meget, men 260 mener jeg. Film er jo dyrt at lave idag, og 150 millioner er jo nærmest et minimums beløb for en stor actionfilm/krigsfilm (li' firkantet sagt, men vi er godt derop af).

Hvorfor de skal koste meget? Tjah, der er der hav af gode grunde da.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#30 Ericmase 14 år siden

DAMN IT!
The Movie Nerd is here...

Skriv ny kommentar: