Med film som ”There Will Be Blood”, ”The Master” og den kommende film noir-komedie ”Inherent Vice” på CV’et er Paul Thomas Anderson ikke just kendt for at dreje mainstreamfilm. Alligevel tager den amerikanske instruktør nu blockbusterfilmen – og i særdeleshed superheltegenren – i forsvar.

Se også: Nye karakterplakater til Paul Thomas Andersons “Inherent Vice”

I et interview med magasinet Rolling Stone blev han spurgt, hvorvidt han synes, der bliver lavet for mange superheltefilm disse år. Hans svar er et utvetydigt ‘nej’:

”Åh, det er sådan en omgang pis at fyre af. Jeg kan ikke huske et år i nyere tid, hvor der var færre brokkerier over filmenes kvaliteter. Og hvad er der i vejen med superheltefilm?! Jeg aner det ikke, for jeg elsker at se de film. Folk skal tage at få sig et liv i stedet for at tordne mod superheltefilmene. De film har fået et unødvendigt dårligt rygte,” siger han.

Paul Thomas Andersons seneste film “Inherent Vice”, der har Joaquin Phoenix og Josh Brolin på rollelisten, kan opleves herhjemme i starten af næste måned.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Kviesgaard 9 år siden

Det var da rart at læse. Er selv meget begejstret for de fleste Marvel superhelte film ( primært dem Marvel selv står for ), og er da spændt på, hvad de byder på i de kommende år.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#2 region 2 killer 9 år siden

1935-1965 = Westerns

1989-2015 = Superheltefilm

Begge orginale amerikanske opfindelser. Begge dominerede de i hver deres perioder.

Jeg ser ingen forskel.
Jaws 3 makes Jaws 2 look like Jaws and if Jaws: The Revenge hadn't surfaced to make Jaws 3 look like Jaws 2, Jaws 3 would have been known as the bigge
Gravatar

#3 Morten Vejlgaard Just 9 år siden

#2 Interessant perspektiv. Ville nok skubbe western helt op til 69 med The Wild Bunch. Vil du virkelig begynde superhelte-dominansen i 89? Jeg er med på, at Batman popper frem, men er vel reelt først ved indgangen til 00'erne, hvor X-Men og Spiderman hitter, at genren kommer til at dominere? Tænker, man kunne skubbe actionfilmen ind som afløser for westernfilmen. Det er jo en slags western bare i storbyen med folk som Dirty Harry, Bronson, Arnie, Sly og John McClane. Det er vel dem, der 'ejer' 80'erne og delvist 90'erne, hvor film som Con Air og The Rock også hitter. Eller hvad tænker du om det?
Gravatar

#4 region 2 killer 9 år siden

#3
90'erne

Teenage Mutant Ninja Turtles
Darkman
The Rocketeer
Batman Returns
The Crow
The Shadow
The Mask
Tank Girl
Batman Forever
Judge Dredd
Barb Wire
Batman & Robin
Spawn
Blade

Ikke de store kanoner, men hvert år så flere og flere adaptioner.
Jaws 3 makes Jaws 2 look like Jaws and if Jaws: The Revenge hadn't surfaced to make Jaws 3 look like Jaws 2, Jaws 3 would have been known as the bigge
Gravatar

#5 Morten Vejlgaard Just 9 år siden

#4 God pointe, men vil stadig hævde, at dominansen først bryder igennem med X-Men, Spiderman og Blade. Men du har ret i, at trenden var på vej i undergrunden, imens John McClane stadig tævede action-skurke i de store blockbusters.
Gravatar

#6 Driver 9 år siden

PTA skal så meget lave en superhelte film nu! :D :D

Han er tilmed, nok om nogen, også den eneste, der kan få Joaquin Phoenix interesseret i sådan et projekt. :P
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#7 Den fede 9 år siden

Enig med hr. Just her. Selve bølgen startede først med X-Men og Spiderman-filmene. Pointen med amerikanske opfindelser i begge tilfælde er dog godt set og noget, jeg ikke har tænkt over.

Mht. PTAs synspunkt så er det forfriskende og befriende, især ovenpå at visse "finere" instruktører har været ude og lufte deres nedladenhed overfor genren. Tag nu bare Nolans sviner af Marvel og hans fjollede regelsæt om, at man ikke kan have teasere efter rulleteksterne. Det skønne ved film (og kunst i det hele taget) er jo netop, at der ikke er regler.
Gravatar

#8 Mikkel Abel 9 år siden

Fed udtalelse - jeg håber i dog ikke PTA gør sit indtog i genren.
I saved Latin. What did you ever do?

Skriv ny kommentar: