Til trods for en noget hård medfart fra filmkritikere, opnåede ScreenGems’ “Resident Evil: Apocalypse” en flot placering i åbningsweekenden, og filmens producere Jeremy Bolt og Paul W. S. Anderson mener, at banen er kridtet op for den tredje film i serien, “Resident Evil: Afterlife”.

Anderson, som selv var instruktør og forfatter på den første film fra 2002, siger: ”Jeg har altid betragtet ‘Resident Evil’-filmene som en trilogi. Den første film var en prequel til spilverdenen. Den nye film forbinder den første film med verdenen fra spillene. Og den tredje film vil fungere som en opfølger til spillene. Det er en fin udvikling – forhistorie, spilhistorie og så en fortsættelse til spillene.”

Skuespillerinden Milla Jovovich har allerede meldt ud, at hun vil glæde sig til atter at spille Alice for tredje gang.

“Resident Evil”: Apocalypse”, som er instrueret af Alexander Witt efter et manuskript af Anderson, kan ses i biograferne nu.



Vis kommentarer (44)
Gravatar

#31 filmz-sniper_Nolight 20 år siden

#27 - hørt! - ligeså meget jeg glæder mig til resi 4 - omtrent ligeså lidt glæder jeg mig til resi apocalypse:o(

#29... fed7has' indlæg signalerer da intet andet end hans meninger og er da alt andet end useriøse. Det at han skriver her er da oven i købet bemærkelsesværdigt, da han åbenbart ikke lader sig bremse af at være ordblind - desuden, er han ordblind skriver han faktisk ret godt - hvis du stødte på en der var ordblind i højere grad, skulle han så forbydes adgang her? da det gik op for dig at han var ordblind havde en undskyldning været mere på sin plads end at bede ham rette i word - han er ordblind - du er uforskammet... jeg ved godt hvad jeg synes der er værst.
sniper_Nolight
www.sitecenter.dk/sniper_nolight
Gravatar

#32 Confused101 20 år siden

Jeg vil ikke rigtigt blande mig i stavediskussionen: men lige en lille bemærkning alligevel. Det første indlæg som startede diskussionen er #4. Fejlene der er "vilde" skulle være "ville" og "syndes" skulle være "synes" og til sidst "hvert" skulle være "hver". Det jeg ville nævne er Word ikke ville fange en eneste af disse fejl, da fejl-ordene alle eksisterer i det danske sprog, bare med en anden betydning.
Gravatar

#33 filmz-Bruce 20 år siden

#31 Du har helt ret mht. stavediskussionen. Af en ordblind, så formulerer Fed7haS sig øvrigt ret udmærket, vil jeg nok sige og absolut forståeligt. Det må være det primære i et forum som dette, hvor mennesker fra 15-? år skriver.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#34 filmz-Emil 20 år siden

#31 > Læg mærke til, at jeg på intet tidspunkt siger at han ikke har ret til at skrive herinde, eller at ordblinde på nogen måde er ringere mennesker end andre. Og ja, hans meninger er da ligeså gode som alle andres, men det ændrer ikke på, at hans skrivemåde signalerer noget andet. Og hvorfor skal jeg undskylde for at han har et handicap, uden at gøre opmærksom på det i sin profil. Desuden viser han jo ikke engang vilje til at forbedre sit sprog for læserens skyld, tværtimod virker han næsten ligeglad.

#32 > Ja min Word fanger den heller ikke, men om man skriver vilde eller ville har vel heller ikke noget med ordblindhed at gøre. Ordene udtales jo ens, så man skal bare huske hvilken af formerne der betyder hvad, og det kan en ordblind vel også?

#33 > Nu er der jo forskellige niveauer og former for ordblindhed, så det er jo ikke rigtig til at sige om han klarer sig godt eller dårligt i forhold til "størrelsen" af hans handicap.

Og lige for at få det på plads, så ser jeg ikke ned på ordblinde; de har al ret til at skrive herinde. Jeg savner bare lidt vilje fra deres side, i stedet for at forvente at folk nok skal forstå hvad de mener. Hvis alle bare skrev i håb om at folk nok skulle forstå dem, så ville vi jo ikke have noget sprog tilbage.
- I'm shocked, shocked to find that gambling is going on in here!
- Your winnings, sir.
- Oh, thank you very much.
Gravatar

#35 filmz-ceviv 20 år siden

#34 Du er langt ude. undskyld nu bare
Gravatar

#36 filmz-Bruce 20 år siden

#34 Jeg er selv en stor tilhænger af det skrevne sprog ;) og synes selv, det generelt står dårligt til med evnerne hos mange. Vi har folk ansat, som sender breve direkte ud til kunder og ikke aner en hujende fis om tegnsætning eller hvornår udsagnsord skal have et "r" i enden.

Det her er et uformelt forum og til tider skrives der indlæg af mere eller mindre lødig karakter, nogle direkte uforståelige. Fed7haS's er for mig både lødige og forståelige og faktisk aner ingen jo, hvor meget vilje der allerede lægges ned i at skrive disse indlæg?

Tænk hvor velsignet vi alle ville ha' været, hvis Paul W. S. Anderson "kun" havde været ordblind og ikke filmblind ;) Men ak, i de blindes rige (Hollywood!) er den enøjede jo konge!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#37 filmz-Emil 20 år siden

#36 > Nu har jeg ikke set RE2 endnu, men indimellem har jeg ikke noget imod at se en film i biografen, hvor man bare skal sidde og tæske popcorn i fjæset, mens man bliver banket tilbage i stolen af bassen, og når man er gået derfra er ens IQ faldet 10 point. Ikke alle film kan være på niveau med Shawshank Redemption og Godfather, og at koble fra til en hjernedød film som f.eks. RE, er rart nok indimellem.
- I'm shocked, shocked to find that gambling is going on in here!
- Your winnings, sir.
- Oh, thank you very much.
Gravatar

#38 filmz-Bruce 20 år siden

#37 Har jeg absolut heller ikke noget imod :) Elsker action- og sci-fi flicks (min "favorit liste" i min profil viser vist også, at jeg er til film i alle genrer og ikke kun Shawshank og Godfather), hvor man kan koble af med gang i surrounden, men den dag kommer ikke, hvor jeg bare vil sluge råt, hvad der vises på skærmen foran mig.

Isåfald havde jeg straks inkluderet xXx, Swat, Van Helsing, "League of extraordinary bullshitting men" og ovenstående i min samling. Film mellem 5 og 6 på IMDB kan sagtens være søndags flicks, men de kan også være spild af tid. Så iøvrigt Dog Soldiers igår, som jeg selv betragter som en god popcorns film, god humor og nogle gory scener.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#39 filmz-rupert giles 20 år siden

Jeg er ligeglad med om folk herinde kan stave eller ej. Til gengæld generer det mig for vildt at ikke alene er Paul Anderson en forfærdelig instruktør og forfatter, men han får åbenbart også lov til at lave den ene film efter den anden. Jeg har sådan set ikke noget imod hverken Resident Evil eller Event Horizon, men de hæver sig altså ikke over det middelmådige. Og Soldier er fandme en katastrofe af en film. Jeg fatter ikke, hvorfor denne mand har så stor en fanskare.
Jeg indrømmer faktisk at jeg er fristet til at se RE: Apocalypse, men jeg har mindre og mindre lyst til det. Det samme gælder Alien vs Predator, som mere og mere ligner et download og ikke en bif-billet :-)
Jeg kan dog ret godt lide Milla Jovovich, men det er så en anden diskussion. Jeg foretrækker hende dog i små skæve film frem for action-film.
--------------------------
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
Gravatar

#40 Confused101 20 år siden

#34 Ang. Word: jeg nævnte det blot fordi at illustrere dit argument om Word ikke holder og siden der ikke er nogle andre fejl i indlægget, har du ingen måde at vide om han rent faktisk HAR været indenom Word eller lignende.

Skriv ny kommentar: