Peter Jackson fortæller i et interview med Collider.com, at han har set Blu-ray-udgivelserne af “Ringenes herre”-filmene – som Warner Home Video har sendt til ham til godkendelse – og at de ser fantastiske ud.
Samtidig udtaler Jackson, at han ikke er sikker på, hvornår resten af verden vil kunne opleve de populære eventyrfilm i HD.
”Jeg tror, de er planlagt til at udkomme engang til næste år. [Warner Home Video] bliver ved med at ændre datoen… Jeg ved ikke hvorfor.”
Han mener også, at Warner Home Video vil udgive biografversionerne af de tre film på Blu-ray før de udvidede “Extended Cut”-udgaver.
Mht. “Hobbitten” har der været rygter om, at filmen først vil få biografpremiere i 2012 pga. et forsinket manuskript, men Peter Jackson bekræfter nu, at første del vil få premiere i december 2011, hvilket hele tiden har været planen.
#21 DemoMan 15 år siden
#22 MOVIE1000 15 år siden
#23 filmz-Utyske 15 år siden
Den britiske boks med alle tre film, 12-disk boks, kan fås hos amazon.co.uk til omkring 130 kr.
#24 El vez 15 år siden
Jo, filmbranchen er da ganske rigtigt business, men jeg forstår alligevel ikke din argumentation. Hvad med at se på værdien af et produkt før du køber det? Hvis du ikke synes det er pengene værd, så lad dog være med at købe?
De samme overvejelser håber jeg 'almindelige' filmkøbere gør - uanset om de ved, at der kommer en EE udgivelse senere hen, bør de da tage udgangspunkt i det produkt de står med i hånden. Hvis de vælger at betale for det, må de da være tilfredse med indhold kontra pris. At der kommer en udvidet udgave senere hen, ændrer ikke på indholdet eller den reelle værdi af den tidligere udgivelse.
Det kan da godt være der er flere penge i at udgive pengene på denne måde, men så længe forbrugerne er fornuftige og tænker sig om, kan jeg slet ikke se problemet.
Jeg har overhovedet ikke noget problem med at betale ekstra for EE, da jeg mener PJ gjorde det godt med de udvidede udgaver og jeg foretrækker dem frem for biografudgaverne. Jeg satser på at vente til EE kommer på banen.
Buyer beware.
#25 Lord Beef Jerky 15 år siden
#26 Kruspe 15 år siden
Jeg synes ikke, det er i orden. EE-versioner ligger klar, så det er tydeligt, at det bare er for at tjene penge fra producentens side.
Men jeg er nok egentlig en af de få, der synes, at originalversionerne er bedre - i hvert fald 1'eren, som er 100 % perfekt film i mine øjne.
#27 filmz-Utyske 15 år siden
Så køber du jo bare biografudgaverne (ikke originaludgaverne, da EE var planlagt fra starten) og glæder dig over at du ikke falder i den åh-så-åbenlyse forbrugsfælde, som Warner så snedigt har udtænkt og derefter fortalt os om. :-p
#28 tiany 15 år siden
Filmene er henholdsvis ca.
30, 40 og 50 minutter længere i Extended Edition og ja det giver en helt anden oplevelse. Så hvis du ikke har set dem, bør du i hvert fald gøre det.
#29 filmz-ab 15 år siden
Ja, det er en god forretning for Warner. Og jeg tror nu ikke prisforskellen vil være så stor. Jeg har da set Kingdom Of Heaven i DC i byttebørsen, hold fast, til 39 kr i blockbuster :-) Og som ny omkring 180 kr, og den er da meget længere i forhold til en typisk forlænget udgave.
Som sagt, ingen tvivl om det er en god plan for Warner det her. I det mindste burde de sende begge versioner ud på samme tid, men det er der jo måske ingen forretning i :-)
Så må jeg ha misforstået bruce. Men kvaliteten i Gladiator (br) synes jeg var god. Ikke den bedste film på br. Men jeg er ikke helt afklaret med, hvorledes det nogle gange kan svinge i transfer-processen.
#30 filmz-Bruce 15 år siden
This disc is a colossal mistake on the studio’s part and one that damages the reputations of both their own supposedly prestigious Sapphire Series label and the format as a whole.
I end this review by repeating my call to Paramount to immediately recall this set, re-release it with a new transfer and offer a trade-in programme for those who have already been hoodwinked.