Peter O’Toole død, 81 år

En af filmhistoriens helt store skuespillere, Peter O’Toole, er død efter længere tids sygdom i en alder af 81 år. Han efterlader sig to døtre, Kate og Patricia, samt en enkelt søn, Patrick.

O’Toole blev født i Irland tilbage i 1932, men flyttede som barn til Leeds i England. Selvom han som lille drømte om at blive journalist, så overbeviste hans spirende interesse for teatret ham om, at han i stedet burde blive skuespiller.

Han debuterede på de skrå brædder som 17-årig, og senere studerede han skuespilkunsten på The Royal Academy of Dramatic Arts sammen med prominente kolleger som Albert Finney (“Skyfall”, “Big Fish”) og Richard Harris (“Gladiator”, “De nådesløse”).

På filmfronten fik O’Toole sit store gennembrud i David Lean-klassikeren “Lawrence of Arabia” – Steven Spielbergs yndlingsfilm og tilmed en af filmhistoriens mest hædrede storfilm, som i sin tid blev belønnet med hele 7 Oscars.

Personligt vandt O’Toole dog aldrig en Oscar for sit skuespil. Han blev Oscar-nomineret i alt 8 gange og er derfor indehaver af en noget ærgerlig rekord som den mest Oscar-nominerede skuespiller i historien, der aldrig har vundet statuetten. Han fik dog en æres-Oscar i 2003, som han faktisk var tæt på at takke nej til, da han stadig følte, at han kunne nå at vinde en “almindelig” Oscar og gerne ville vente med at få æresprisen, til han var fyldt 80.

O’Toole brillerede også i film som “Goodbye, Mr. Chips” og “The Stunt Man”, og han var også et af højdepunkterne i Pixars “Ratatouille” fra 2007, hvor han indtalte replikkerne til den gruopvækkende madkritiker Anton Ego.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 Batsy 11 år siden

Fc-Sonny (8) skrev:
Kom alle sammen. Lad os overså Facebook, Twitter og alle andre sociale medier med R.I.P. Peter O'Toole.

Det er lige meget om i kender ham, ved hvem han er, eller om i kan lide ham.
Manden er kendt og det er det som tæller. Fuck de andre tusinde som dør hver dag.


Filmmedie.... Filmside... Skuespilller, man kan give respekt til folk der mister deres liv på mange måder. At skrive en fb status om de brutale mord i Syrien, er måske den bedste hjælp, der skal hvertfald ikke glemmes.
Skrive et velskrevet resume om Peter O toole film og nævne hans film for at mindes ham er noget vi kan fordi han var en del af vores liv.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#12 Doom 2: Hell on Earth 11 år siden

Palmuera (4) skrev:
Jeg er en af de få der var så heldig at møde ham for godt små 15 år siden. Virkelig en sympatisk mand, med masser af livsglæde, livssyn og ikke mindst et flair for skuespiller faget. Han fik virkelig udvidet min horisont.

Vil kigge på det billede vi fik taget sammen, med autografen og evt. sætte "The Stunt Man" på.


The Stuntman er en overset perle. Og Steve Railsback er brilliant i den.

Og ellers: RIP Mr Lawrence. (Og merry Christmas. Nå nej det er jo Bowie)
Doctor Last Warning
Gravatar

#13 M.L.P.F. 2010 11 år siden

rip
H.I.F. Brian fra Family Guy..

Skriv ny kommentar: