Spider-Man-konflikten imellem Sony og Marvel går helt tilbage til “Venom” – krævede Tom Holland-cameo fjernet.

Det blev før premieren på “Venom” rygtet, at Tom Holland ville medvirke som Spider-Man – læs om det her.

Den historie var som bekendt ikke sand – eller hvad?

For selv om Tom Holland ikke var at se i “Venom”, så var han altså med – indtil han blev klippet ud på ordre fra Marvel Studios.

Det påstår Jay Washington, der afslører, at Tom Holland optog en scene til “Venom”:

”Det er sandt: Tom Holland optog en scene til ‘Venom’… Marvel så filmen og var sådan: ‘Fjern ham. Fjern denne scene.’ Peter Parker var med i ‘Venom’, ikke Spider-Man,” siger Washington til Collider Live.

Angiveligt var der tale om en cameo, hvor Peter Parker er en del af en skoleudflugt på besøg hos Life Foundation i San Francisco.

Men da “Venom” ikke er en del af MCU, så ønskede Marvel Studios ikke, at Tom Hollands udgave af Peter Parker skulle optræde i Sony-filmen, som blev tvunget til at fjerne scenen.

Sony kan til “Venom 2” – der får premiere i 2020 – nu frit anvende Tom Holland, da man har valgt ikke at forlænge låneaftalen med Marvel Studios.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 The_Corrector 5 år siden

Tænk hvis de alle bare kunne arbejde samme med det formål, at skabe et stort flot univers på tværs af hinanden for fans skyld, så ville de kunne få større succes end nogensinde før, men penge og grådighed ødelægger alt.
Gravatar

#2 Mejse 5 år siden

#1 samtidig er penge og grådighed, den eneste grund til så stort et univers som MCU, overhovedet eksisterer, så det er ikke helt så enkelt :)

Skriv ny kommentar: