Først takkede Brad Pitt nej tak til rollen som Cable i den kommende sequel til “Deadpool”. Nu er turen så kommet til Pierce Brosnan, der heller ikke bliver makker til Ryan Reynolds’ Deadpool.

Se også: Brad Pitt takker nej til rollen som Cable i “Deadpool 2″

I modsætning til Brad Pitt så er den tidligere James Bond-skuespiller dog aldrig blevet spurgt. Rygtet begyndte, da et selfie-portræt gik viralt med Brosnan siddende imellem Hugh Jackman og Ryan Reynolds.

Nu forklarer Pierce Brosnan imidlertid på Jimmy Kimmel Live, at de tre skuespillere tilfældigvis sammen ventede på et fly.

Derfor har Brosnan aldrig været i spil til Cable, siger Brosnan nu selv, hvilket altså fjerner endnu en rygtet kandidat fra listen.

Favoritten er stadig “Man of Steel”-skurken Michael Shannon, men intet er endnu blevet offentliggjort.

Det forventes, at “Deadpool 2” får premiere i begyndelsen af 2018.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 nathue 7 år siden

Sker også tit for mig. Så sidder man med Hugh Jackman og Ryan Reynolds, og pludsrlig er man castet som Storm eller Sabretooth. Og jeg ligner ikke engang Storm! Altså for fanden..

Skriv ny kommentar: